Aarhus-baserede Tales of Murder and Dust spiller en mørk, eksperimenterende blanding af neo-psykedelisk rock og shoe-gaze, der forener støjende guitarer, sitar, orgel og violin i et særpræget, filmisk lydbillede. Bandet blev dannet i 2007 og udgav i 2012 det selvproducerede debutalbum “Hallucination of Beauty”. Udelukkende gennem viral spredning af deres musik har bandet fået en del opmærksomhed fra internationale blogs, musikmagasiner og radiostationer, samt tourdatoer i lande som Grækenland, Spanien og England, sidstenævnte en del af deres efterårstour.
- Denne event er allerede afholdt.
TALES OF MURDER AND DUST + URR
D. 6 juni i år udgav Tales of Murder and Dust deres 2. EP ”Skeleton Flowers”. EP’en rummer både dystre postpunk-tendenser og æteriske psykedeliske stemninger, og viser bandet fornemme evne til at mestre nye genreeksperimenter, mens den psykedeliske inspiration stadigvæk spøger i kompositionernes skelet.
https://www.facebook.com/talesonline
Urr er en drone/doom/rock-duo bosat i Aarhus. Bandet er karakteriseret ved dets rå simplicitet og tunge lyd, der bl.a. bliver skabt via specialbyggede forstærkere. De udgav sidste år deres debut, ‘The Endless Riddles of Sky and Earth’, via Golem. Udgivelsen blev mastereret af Mell Dettmer, der har produceret Sun O))), Boris og Earth.
]]>
nov
27
2013