Den danske neosoul-duo Tigeroak består af Laurits Steen Møberg, elektronisk musiker, producer og guitarist, og Anna Prinds, vokalist og lyrisk komponist. Tigeroak henter inspiration blandt Londons undergrundsjazz og hiphop, som blandet med nordiske indflydelser, bidrager til deres nuancerede lydpalette.
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg: 90 kr.
➤ Entré: 110 kr.
➤ HQ DJs: 23.00-05.00
Tigeroak:
Ved at kombinere elektroniske neosoul-grooves med figurative tekster og melodiske omkvæd, sigter Tigeroak mod at skabe et rum, hvor alle kan nyde musik med et mere eksperimentelt fokus.
Tigeroak blev i 2022 udpeget til Jazz Danmarks Jazzkonkurrence, og har medvirket to gange i DR’s programserie “Sammen – Hver for sig”, deres koncert til festivalen Jazz and Roots blev blandt andre nomineret til en DMA for årets nytænkende koncertoplevelse. Duoen har flere gange spillet koncerter i Paris og har indspillet musik til deres kommende album i bla. Angel-og Abbey Road Studios i London.
+ Support: RUBY SKY
RUBY SKY er et dansk/norsk alt-R&B band, der laver groovy og beatbaseret musik til tidsrummet lige mellem dag og nat – når den rubinrøde himmel kommer frem. Gennem deres organiske lyd og eftertænksomme lyrik, får de dig til at glemme alt om tid og sted – og bare være til i nuet som den du er. De kan kendes på deres altid varierende fokuspunkt i musikken, hvor alle instrumenter løfter i flok – og på skift. Med deres groove får de gulvet til at gynge under dig, og skaber en bobbel, hvor det eneste der eksisterer i verden er beskidte beats, farverig harmoni og fængende melodier.