Den danske neosoul-duo Tigeroak består af Laurits Steen Møberg, elektronisk musiker, producer og guitarist, og Anna Prinds, vokalist og lyrisk komponist. Tigeroak henter inspiration blandt Londons undergrundsjazz og hiphop, som blandet med nordiske indflydelser, bidrager til deres nuancerede lydpalette.
➤ HQ åbner: 19:00
➤ Koncertstart: 20:00
➤ Forsalg: 75 kr.
➤ Entré: 100 kr.
➤ HQ DJs: 22:00 – 02:00
Tigaroak:
I sommers blev Tigeroak signet af April Records, og udkom d. 24. februar med deres debutalbum. Albummet er blevet varmt modtaget, og blev kåret som ugens album på P8, b.la. udtaler radioværten Jonas Visti: “De her to unge mennesker kan komme til at sætte en dagsorden indenfor den moderne danske jazz og neo-soul!”. Duoen har flere gange spillet koncerter i Paris, haft deres første single i A-rotation med over 250 afspilninger i radioen på P8-jazz, og har indspillet musik til deres kommende debutalbum i bla. Angel-og Abbey Road Studios i London.
Tigeroak blev i 2022 udpeget til Jazz Danmarks Jazzkonkurrence og spiller bl.a. i Beijing i efteråret 2023 udvalgt som to af fire unge, danske jazzmusikere. De har medvirket to gange i DR’s programserie “Sammen – Hver for sig”, mens deres koncert til festivalen Jazz and Words blandt andre blev nomineret til en DMA for årets nytænkende koncertoplevelse.