Total Hip Replacement, er et ungt band fra Århus, bestående af fem fyre. Vi er mellem 17 og 21 år og spiller en ny funky reggaesound, der låner af andre genrer. Bandet har eksisteret siden folkeskolen, men indenfor de seneste to år er der blevet dannet en ny fast konstellation, og Total Hip Replacement er ved at have defineret en ret særegen stil, der ikke umiddelbart minder om meget i det danske musiklandskab. Musikalsk er bandet i høj grad inspireret af traditionel reggae, men har også eget take på genren. Det er et seriøst forsøg på at skabe noget anderledes og relevant. Nogen navne bandet er inspireret af, er Bob Marley og bands som The Black Seeds og Fat Freddys Drop. THRP spiller dansabel musik og er kendt for at være et liveband der skaber lidt af en fest. Med over 60 koncerter under bæltet samt en turné i Ghana er Total Hip Replacement et spirende vækstlags band med kurs mod større scener. Til alle jer fra Total Hip Replacement: ”Så fik vi endelig udgivet vores EP “Keep The Fire Alive” og det skal da fejres med en releasefest! Festen bliver en hyggelig aften oppe på HQ, hvor der vil blive spillet god musik, sagt et par ord og selvfølgelig vil vi også spille et live sæt. Til den tid vil vi også have CD’er trykt og klar til salg!”]]>
- Denne event er allerede afholdt.
Total Hip Replacement releasefest (CCE-solutions presents)
apr
10
2015