Wulfaz, Destabilizer og Sadokrista er gået sammen om at rive HeadQuarters fra hinanden! En aften hvor blodig black metal, fra Wulfaz og Sadokrista, og dødbringende trash metal fra Destabilizer vil fylde kælderen til bristepunktet!
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Forsalg: 100 kr.
➤ Entré i døren: 120 kr.
➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00
Wulfaz:
Trioen WULFAZ blev dannet ud fra visionen om at skabe musik, som manglede på den danske metalscene. WULFAZ’ runic black metal er præcis dette: et udbrud af punket og rå men stadig melodisk og atmosfærisk aggression tilsat tekster om runesten og ritualer fra vikingetiden! Om den seneste udgivelse, ‘Sotes runer’, skrev devilution.dk: “Wulfaz holder den simple, møgbeskidte og bemærkelsesværdigt catchy blanding af crustpunk og black metal fint i hævd på duoens anden ep, der tilføjer en skæv ekstradimension til den danske svartmetal-scene.” Så gør jer klar til en in-your-face liveoplevelse med rå, voldsom og kompromisløs black metal i højsædet!
Destabilizer:
DESTABILIZER er det sidste nye bud på dansk Thrash Metal! Siden det herrens år 2020 har bandet fremmanet riffs i dødbringende tempo, synderrivende trommer og vokaler med masser af attitude, fluks fra hovedkvarteret, Platform K, dybt i Horsens kulsorte hjerte. Inspirationen er klassisk thrash fra 80erne, Exodus, Razor og Slayer. På de første spæde år har Destabilizer udgivet to EP’er, som begge er blevet taget godt imod af thrash-entusiaster verden over. Lige nu er bandet i fuld sving med at indspille deres debutalbum, som består af 10 røvklaskende instant klassikere. Med ølfustager af liveerfaring fra andre projekter er Destabilizer mere end klar til at indtage de danske scener og antænde brand i publikums øregange, som kun en voldsom omgang headbanging kan slukke!
Sadokrista:
Sadokrista er fuldblods-black metal, som det blev skabt; råt, hurtigt, voldsomt og fyldt til randen med attitude. Guitaren hvæser dæmonisk og punket, bassen snerler som en mord-gal hund, og trommerne skaber dynamik mellem blistrende hurtige blast-beats og de tungeste, sorteste rytmer. Alt imens lyder vokalen som de torterede skrig fra bag helvedes porte, og danner helhedsbilledet af en total sammensmeltning af kaotisk raseri og råd.
Sadokrista er et torturkammer af ægte, rendyrket sort-metal.