Tag: 100%kærlighed

  • Releasefest med Hr. & Fru OrgelDuo!

    Releasefest med Hr. & Fru OrgelDuo!

    ORGELDUO RELEASEFEST
    Hr. & Fru OrgelDuo Travels the World. 

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 21.00
    ➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00.
    ➤ Entré: GRATIS
    ➤ Kærlighed: 100P

    Bagmændende bag projektet, Daniel Sommer og Simon Eskildsen, har haft en stor del af deres professionelle opvækst på byens bedste spillested: HeadQuarters og glæder sig nu til at udgive deres nye plade der!

    Den længe ventede super-udgivelse med bandet OrgelDuo er netop landet og det skal selvfølgelig fejres med et brag.

    Bevæbnet med svedige trommerytmer og et støvet hammondorgel vil de to musikere lede lyttere og læsere igennem deres helt nye, hjemmelavede univers.

    Udover at have skabt en fuld vinyl udgivelse, så rummer udgivelsen også en 50 siders tegneserie der fortæller historien om to pensionerede danskere fra en lille forstad. Under navnene Hr. & Fru OrgelDuo rejser de jorden rundt – begiver sig ud i spændende eventyr, kommer i farlige situationer og møder masser af spændende personligheder.

    Kom og oplev et super velspillende, udadvendt og funky OrgelDuo der med spændende gæster og ikke mindst forførende visuals. 

    ]]>

  • HQ REC lancering / Odd Matter release

    HQ REC lancering / Odd Matter release

    Spillestedet HeadQuarters ønsker mere fokus på den lokale musik og gør nu sit til at skabe forandring ved lanceringen af et nyt pladeselskab, HQ REC.

    Det er ikke kun udgivelsen af Odd Matter’s selvbetitlede debutalbum der skal fejres fredag den 17. august, når HeadQuarters indbyder til fest, grillpølser og drinks, og intimkoncert. Det er også et splinternyt kapitel i den aarhusianske musikhistorie. Albummet bliver nemlig første udgivelse på det nystiftede pladeselskab HQ REC.

    _______________________
    ➤ HQ åbner: 19.00
    ​➤ Koncertstart: 21.00
    ​➤ DJ: 23.00
    ➤ Entré: GRATIS
    ​➤ Kærlighed: 100P

    Det er allerede at ænse i navnet, at pladeselskabet er tilknyttet baren og spillestedet HeadQuarters der er at finde på Valdemarsgade. Initiativet dækker over en større vision for den lokale musikscene, som længe har ulmet i ejerne Amira Gluhic og Ole Løhde. “For os er HeadQuarters lig med musik,” forklarer Ole Løhde. “Det har det været siden opstarten. Vi har altid forestillet os et sted, hvor folk kunne mødes på tværs af identiteter og genrer og finde et fællesskab. HQ REC er næste led i vores vision om at skabe en fælles platform for musikken her i byen. Det skal ikke længere kun være et sted, hvor vi mødes for at drikke og danse og hænge ud, nej, det skal også være en aktiv kraft i skabelsen af den nye musik, som kommer til at definere den lokale scene.” HeadQuarters danner stadig de hjemlige rammer, som skønånderne fra musikmiljøet og de øvrige festglade gæster kan opleve ny og spændende musik i. Men det nye led betyder øget fokus på musiklivet, akkurat som tanken altid har været. Det giver nemlig ambitiøse kunstnere muligheden for at indspille deres musik og få den udgivet.

    “Vi har længe istemt os utilfredsheden over den nuværende musikbranche og udviklingen i denne. Det er gået igen i vores interne diskussioner, at vi mangler et fælles ståsted, et holdepunkt, hvor man er fri til at udvikle sig uden at det kun skal gå op i tal og hits. Det sted er vi, og vi håber, at vi nu kan være med til at skabe nysgerrighed og interesse om musikken, ligesom dengang man stadig spillede musik og havde musiknyheder på MTV,” siger Løhde. “Nogle gange kan man bare ikke vente på, at verden ændrer sig af sig selv. Så må man trække i arbejdstøjet og gøre sit for at skabe en forandring.”

    De to ejeres vision om at skabe en fælles platform, som tager sit naturlige udgangspunkt i HeadQuarters, går nu fra ide til handling. For fremtiden vil man stadig kunne mødes for at feste og tage del i den sociale omgang, men nu bliver musikproduktion tilføjet som et nyt kreativt led i udviklingen af den musikscene spillestedet i forvejen er ambassadør for, ligesom en ny hjemmeside senere skal gøre det muligt at holde sig opdateret på, hvad der rører sig i andedammen og ikke kun spillestedets musikprogram. “Det skal være mere spændende at følge med i, hvad der sker med musikken her i byen. Det er vores erfaring, at bylivet ikke kun kultiverer de mulige romantiske forbindelser mellem folk, men også danner grobund for nye bekendtskaber og samtaler, som bliver til nye ideer og musikalske projekter. Den scene vil vi gerne skubbe mere frem og være drivkraft for,” siger Løhde.

    Odd Matter’s debutalbum udkommer på en lækker hvid vinyl og indeholder otte numre. Den er således også til at finde på de gængse streamingtjenester. Albummet er indspillet i Løhdes private studie og produktionsomkostningerne er således holdt nede, helt i DIY-konceptets ånd. Det er en filosofisk tilgang der karakteriserer hele foretagendet HQ REC. Dette er dog kun startskuddet, for HQ REC har allerede kridtet banen op til flere nye udgivelser, der udkommer i år. I begyndelsen af september udkommer også debutalbummet fra Still The Man, hvori Ole Løhde selv spiller en prominent rolle.

    “Vi håber, at flere vil få nys om, hvad vi har gang i og være med til at skabe noget virkeligt mindeværdigt. Musikken er vores religion, og det her er vores tempel,” slutter Løhde.

    I den anledning inviterer vi til releasehygge/fest .

    Kl. 23. vil ingen ringere end DJ Bronx gå bag pulten og levere skønne toner at danse til.

    ]]>

  • Emmeluth's Amoeba

    Emmeluth's Amoeba

    Emmeluth’s Amoeba er en ny og spændende kvartet bestående af 4 fantastiske musikere fra Danmark og Norge. Musikken består af frie improvisationer og kompositioner skrevet af Emmeluth. Inspiration fra free jazz og klassisk musik fra 1900 tallet skaber grundlaget hvor Emmeluth’s Amoeba bevæger sig ud fra og videre ind i et polyfonisk vivar. Titelsporet fra deres debutplade POLYP refererer til en søanemones dansende bevægelser under vand og netop følelsen af denne manglende tyngdekraft, som forbindes med det at befinde sig under vand er et tema i deres musik.
     
    Ved brug af preparationer og udvidede teknikker giver det de dygtige musikerne en bred palet for at udtrykke og følge musikkens dansende flow. Med en kollektiv tanke på ensemblets klang, hvor lyden er vigtigere end instrumenternes forudsætninger, bruges der luft og kaos, lyriske dog mystiske fraser og voldsom dramaturgi i legende spil, hvor nysgerrighed udforskes nådeløst.
     
    Signe Emmeluth – sax, komposition
    Karl Bjorå – guitar
    Ole Mofjell – trommer
    Christian Balvig – piano
     
    _______________________
    ➤ HQ åbner: 19.00
    ​➤ Koncertstart: 20.00
    ​➤ Entré i døren: 50 kr.
    ​➤ Kærlighed: 100P
    ]]>

  • Mardi Gras Injun-funk tribute!

    Mardi Gras Injun-funk tribute!

    Big Chief Red Top & The Wild Troublemakers!!!

    The Wild Troublemakers er foreningen NOLA’s lokale funk-container. Denne aften spiller de op til dans ægte old school N’Orleans style funk med 15 mand på scenen og alle de gode, gamle funkklassikere fra New Orleans. Aarhus er ved at blive NOLAficeret, og foreningen NOLA rejser i marts måned over atlanten for at hente inspiration og invitere nogle lokale mardi gras injuns til DK. Støt projekt NOLA<>AARHUS og kom denne aften og dans igennem til lyden af Aarhus’ skarpeste NOLA-funk orkester!

    ]]>

  • White Flag Harmonies – Releasekoncert + Support: Wolfroy & Jón Norman

    White Flag Harmonies – Releasekoncert + Support: Wolfroy & Jón Norman

    White Flag Harmonies:
    Den 2. Marts 2018 udgiver White Flag Harmonies deres første EP, ”99”. EP’en består af seks numre, heriblandt ét instrumentelt nummer. Den kan på udgivelsesdatoen og efterfølgende findes på Spotify, iTunes, Bandcamp, Soundcloud og Youtube. Den musikalske duo, som består af Rune Hauge Ringsmose på elguitar og Benjamin Kousholt på akustisk guitar og vokal, har siden begyndelsen af 2016 spillet 15 koncerter rundt i landet. White Flag Harmonies´ musikalske fundament er støbt af Benjamins vokal, som særligt kendetegnes ved hans måde at farve musikken på med sin falset, som både udtrykker følsomhed og tilstedeværelse. Benjamin akkompagnerer sin stemme med akustisk guitarspil og bliver komplementeret af Runes store rumklangs- og ekkofyldte lyd fra elguitaren. Deres samspil forstærker stemningen af et storladent lydunivers med rolige, elektroniske klange, der samtidig giver plads til intimitet og nærvær. ”I kunsten er der ikke rigtig nogle grænser og det kan vi faktisk rigtig godt li’. Hvis kunsten bliver begrænset, så frarøver vi mennesket at være i bevægelse, hvad angår måden at se verden på. Derfor skriver vi også sange, som udfordrer mennesker til at se livet i et perspektiv, som til tider måske kan stride imod en almen kulturel forståelse.” (White Flag Harmonies, 2017)

    Med ep´en ”99” søger White Flag Harmonies at løsrive sig fra tanken om, at vi mennesker er vores egen lykkes smed. De retter blikket mod himlen og håbet, og tager udgangspunkt i deres opvækst fra to forskellige grene af den danske kirke, hvor betydningsfulde historier præger deres lyriske univers. Et univers med plads til overgivelse, sorg, glæde, frustration, håb, fortvivlelse og tro. Wolfroy:
    Med en ærlig og ydmyg stemme leverer Wolfroy simple og rå sange om hverdagens besværligheder, tro, tvivl og livets sejre og kampe. Det er 23-årige Christian Skjøtt Poulsen der er sangskriveren bag projektet, som opstod i en campingvogn i Nashville i efteråret 2016 og som sidenhen har været godt omkring i det danske land. Jón Norman: 
    Jón Norman er en islandsk singer-songwriter, bosiddende i Aarhus. Jón har i 2017 været omkring Aarhus forskellige musikscener; Headroom festival på Godsbanen, Day Trailer Party til Spot Festival, support for Sundays på Headquarters og mange flere. Som altid er guitaren og vokalen i fokus. Fra mikrofonen lyder der mystiske tekstbilleder der bærer smerte og fortvivlelse, men som altid formår at efterlade et håb om at lyset findes for enden af tunnelen. Under ordene bliver man mødt af en ofte åbenstemt guitar, der giver musikken en bund og følelse af rå natur der omslutter sig om en. Publikum bliver dog ikke snydt for den mere raspe side af lydbilledet, da der også er meget inspiration at hente i blues og rock. Jóns sange The Rose og Monkey Fever har begge ligget på Karrierekanonens list over anbefalede numre.
    _______________________
    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Entré i døren: 40 kr.
    ➤ Kærlighed: 100P

    ]]>

  • HQ Late Night: Bangin' Bülows Nice Jazz Quartet

    HQ Late Night: Bangin' Bülows Nice Jazz Quartet

    De dannede gruppen for fire år siden, og siden har de udgivet to albums. Deres debut album blev hædret med en DMA for ”Årets nye danske jazznavn 2014”. De har været på turne i Vestafrika, Rusland og Norge og derudover har de spillet et utal af koncerter i Danmark. Nu ser de frem til at udgive deres tredje album i samarbejde med den verdensberømte guitarist Gilad Hekselman som kunstnerisk producer.

    “From the first moment I heard these guys, I could tell they were dealing with very original, individual music that has some influences, but mainly a unique sound and aesthetic of its own. This music is adventurous, daring, honest, and groovy!” – Gilad Hekselmann

    There is so much music out there today and the task of getting a unique sound and Identity is harder then ever. In this ocean of music this band has managed to create such a strong voice and Identity! I am proud of their music and honest search of their voice.” – Ziv Ravitz ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 22.00 
    ➤ Entre i døren: 50 kr.
    _______________________

    ]]>

  • JazzFestival på HQ

    JazzFestival på HQ

    ➤ HQ åbner: 16.00 hver dag. Også søndag og mandag ?
    ➤ Koncertstart: 17.00 & 20.00
    ➤Officiel JazzJam d. 15/7-20/7 fra kl. 23.00.
    ➤ Deejay fredag + lørdag (d. 21/7 +22/7): 23.00-05.00
    ➤ Entre i døren på alle koncerter: 40 kr.
    _______________________ JAZZFESTIVAL @ HeadQuarters Så er det tid til endnu en omgang fantastisk sommerstemning med JazzFestival på HQ! Vi glæder os vanvittigt! Program + efterfester TBA. It’s gonna be burning HOT! ☀️ ♥ Team HQ

    ]]>