Bound Hands blev dannet i 2020 med en vision om at fusionere rå og rådden dødsmetal med hardcore-punkens febrilske energi og æstetik.
➤ HQ åbner: 19.00
➤ Koncertstart: 20.00
➤ Entré: 50 kr.
➤ HQ DJs fra kl. 22.00 – 02.00
Bound Hands:
Den Aarhusianske kvintet river lytteren ind i en verden af vold og afmagt igennem en spærreild af organkværnende grooves, ørevridende riffs og frådende bestialske brøl.
I en kompromisløs og fandenivoldsk facon leverer Bound Hands knusende breakdowns og slams modstillet af fræsende blastbeats og fremstormende D-beats.
Der ingen nåde, ingen hvile, intet helligt blot den uundgåelige, altopslugende afgrund.
På brutal vis, sparker Bound Hands dørene ind til “right in your face” breakdowns og lynhurtige guitarriffs, der både giver dig lyst til tæske din sidemakker, og tonse rundt i circlepit for fuld hammer. Bound Hands har gjort deres bedste for kombinere de bedste elementer fra Hardcore-punkens brutale breakdowns, til de helt klassiske dødsmetal rifs hvor selv din gamle bedstefar står headbanger i baggrunden med en fadøl i hånden.
+ Support: Clean Boys:
Clean Boys blev danne i år 2000. Det er punkrock – råt og tight eksekveret – inspireret af alt fra Roger Whitaker via Jethro Tull til Slayer. Punk også forstået som en energi og en optik, hvormed vi møder og tolker vores omverden.
Clean Boys har en klar fornuftsbaseret dagsorden, om at vi som mennesker må være i stand til at tage bedre beslutninger end aberne. Dette burde også i særdeleshed gælde de politikere, som verdensfjernt tager beslutninger med profitoptimering som motivation, og vækst vækst vækst som et fantasi-forladt, virkeligheds-deserteret mantra.