Indlæser Events
  • Denne event er allerede afholdt.

NIMBO x PABLO61 x SØVNMØNSTER

I anledning af at NIMBO fejrer release af deres debut EP, har de slået sig sammen med Søvnmønster og Pablo61 for at sikre en festlig aften i musikkens navn.

➤ HQ åbner: 19:00
➤ Koncertstart: 20:00
➤ Forsalg: 40 kr.
➤ Entré: 60 kr.
➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe for nye gæster)

NIMBO:
NIMBO er en gruppe bestående af forsangerne Simon og Fia, samt Frederik på guitar. Sammen skaber de et drømmende popunivers, hvor storslåede vokalharmonier møder svævende synthflader, ærlige tekster og fortryllende guitar. NIMBO har det seneste år arbejdet på at udvikle deres lyd og univers, hvilket nu kulminerer i deres debut EP, “glad for jeg var her” som udgives 19. September. EP’en udforsker kærlighedens forskellige faser – fra altoverskyggende forelskelse til hverdags tilstand til et uundgåeligt breakup.

SØVNMØNSTER:
SØVNMØNSTERs musik er fyldt med ungdom og energi, der udforsker livets helt store spørgsmål, uden at tage dem alt for seriøst. De dobbelttydede tekster er om at være ung og forelsket i livet, men også alt det imellem, imens det musikalske udtryk er et festfyrværkeri som Alphabeats tidlige landeplager, tilsat en moderne kant fra Zar Paulo og The Minds of 99. Søvnmønster har allerede 3 singler bag sig, og udkom desuden i efteråret 2024 dobbeltsinglerne: “Endnu en dag” og “Bliver du glad?”. I foråret 2024 blev de kåret til Årets Nordjyske Liveartist ved Skråen Band Battle, som et erfarent liveband har de både spillet til Aalborgs Studiestartsfest og varmet op for navne såsom Patina, Pauline, Fabräk, Hjalmer og popdronningen Medina.

Pablo61:
Pablo61 (tidligere kendt som PabloMyslibar) er en upcoming artist fra Jylland med en lyd, der spænder bredt – fra over- til undergrund. Han nægter at lade sig begrænse af en enkelt genre, og hans musik rummer både energi, fremgang og glamour, men også modgang og rå realiteter.
Med sin seneste single “Go Getter Freestyle” opnåede Pablo viral succes på Instagram, og han får publikum til at danse med tracks som “Lam” og “Sal0n Cutz”. Samtidig viser han sin eftertænksomme side på numre som “Double Cup” og “Livet går videre”.

Til koncerten bakkes Pablo61 op af sin trofaste producer og DJ, Elliott Keefe, samt flere spændende gæster – klar til at levere en energisk og uforglemmelig liveoplevelse.

sep 20 2025

Details

Date: september 20
Time: 19:00
Cost: 60kr / 40kr forsalg
Event Categories:
Genre:
Website: FB Event