Tag: Funk
-
AARHUS JAZZ FESTIVAL
SAKHAM/ESKILDSEN (Simon Eskildsen – klaver, Frederik Sakham – bas.) Bassist Frederik Sakham og pianist Simon Eskildsen får for alvor lov at stå sig løs, når de mødes i dette duo-samarbejde, som spænder bredt over tonesprog og harmonik fra både jazz og klassisk musik. Sakhams mestren af buen giver Eskildsens spil nye klanglige muligheder, og musikken kan veksle karakter omkring pianistens kompositioner, som danner ramme for musikken. ESKILDSEN/SEJTHEN/SOMMER (Simon Eskildsen – klaver, Thomas Sejthen – bas, Daniel Sommer – trommer.) Trioen spiller sig let og elegant ind i traditionen fra især Bill Evans trio med Scott LaFaro, men takler også Thelonious Monks kompositioner med en forfriskende levende og legende tilgang. Kom og oplev nogle af de mest sammenspillede musikere Århus har at byde på. SOMMER KVARTET (Daniel Sommer m. fl.) Daniel Sommer er en af de helt store upcoming trommeslagere fra Århus, og der er garanti for en råsvingende koncert når Sommer og holdet giver sig i kast med gamle jazz standards fra den amerikanske tradition. Daniel har for nylig gjort sig bemærket med sin roste solokoncert for trommesæt, og han er i topform til dette års festival. DANIELSEN/ESKILDSEN (Jacob Danielsen – sax, Simon Eskildsen – klaver.) Med inspiration fra især Paul Bleys improvisatoriske univers indleder Jacob Danielsen og Simon Eskildsen sig på et kreativt samarbejde til dette års jazzfestival. Et musikalsk møde omkring kompositioner fra begges hånd, samt moderne klassikere fra den mere frie jazz. Slå ørene på vid gab , og nyd et frisk tale på sax/klaver formatet. KAMILLA MED K MED MERE (Kamilla Haugaard m. fl.) Sammen med gode venner vil Kamilla med K, som til daglig hedder Kamilla Haugaard, spille en blanding af sine egne sange og gamle kendinge. De vil i Kamillas egne sange drage lytteren ind i de ærlige, til tider naive, tekster, hjulpet på vej af melodiske, vuggende melodier og et solidt underlag af groove og harmonier. WAY OUT WESTH AND WINDY (Scott Westh – Trompet, Jacob Danielsen – Saxofoner/fløjte, Alex Jønsson – Guitar, Malthe Nørgaard – Keyboards, Jens Mikkel Madsen – Bas, Christian Windfeld – Trommer, Kristine Bjørg – Bongo, Nis Hybel – Vokal) Way out Westh and Windy er souljazz, funk og boogaloo og er ledet af Scott Westh og Christian Windfeld. Orkestret har eksisteret i fem år, og musikerne har alle rødder i det århusianske jazz-miljø, men flere er også at finde på den internationale jazz-scene i bl.a. Oslo, Göteborg og Berlin. ]]>
-

NORTHSIDE AFTERPARTY: SEXUAL HEALING DJS
Vi fejrer Northside Festival med 3 nætter med gratis afterparty. Der vil være alt fra disco til punk, og vi har åben til den lyse morgen.
Der er tilbud på 6 tuborg eller 5 budweiser for 100 kr.
Fredag spiller DJ Sexual Healing hvor du bliver præsenteret for det mest sleske og stramme line-up af artister du kan forestille dig. Med en altid fast fod forankret i det lækre, flirtende beat, bydes der her på et festfyrværkeri af disco, soul, business funk, pop og hiphop.
Lørdag står den på DJ Strangeways der spiller indie, punk, garage og alt muligt andet. Bag konceptet står Jesper Hvam og John Fogde. Jesper Hvam var en af hovedmændene bag hedengangne Club Drive, der i slutningen af 90erne oplevede stor popularitet som en sand oase for festglade aarhusianske unge som gerne ville danse til The Cure, Oasis, Joy Division, Nirvana og Pixies. John Fogde er intet ringere end booker og talsmand for Northside Festival.
Søndag byder vi velkommen til Singles Going Steady aka Søren Sonne Hald, som er et forholdsvist nyt bekendskab på HeadQuarters’ scene. Han er en erfaren herre der spiller northen soul, ska, new-wave og indie.
]]> -
FUNK YOU
Funk You er en ny klub, der vil tilbage til det gamle. Så der kan ses frem til en hel aften med masser af slap-bass og blæs, når Funk You står bag pulten.]]>
-
MOTOWN SOUND
Motown Sound fyrer op under pladerne. ]]>


