Kl. 17.00: Saunaklubben Saunaklubben slår til igen! Fem rødder med hjertet på rette sted vil denne eftermiddag på HQ forføre dig og dine kammerater ind i jazzens væsen og energi. Det bliver en hed omgang musik bestående af de bedste stykker fra den amerikanske sangskat. Kom og oplev et meget lydhørt og sensitivt ensemble folde sig ud på en elegant og rå, swingende facon! De fem svedige mænd i deres bedste alder bestående af den altid vittige Thomas Sejthen på bas. Manden med rundstykkerne og trompeten Scott Westh. Manden de kaldte Jacob “sixpack” Danielsen. Ovn mesteren Simon Eskildsen med de smidige klaverfingre samt doktoren på trommer. Jacob Danielsen – sax Scott Westh – trompet Thomas Sejthen – bas Daniel Sommer – trommer Simon Gorm Eskildsen – piano Kl. 19.30: Sam and the Soulmates – Forførende elegant, stilsikkert og stærkt – overbevisende levering. En sangerinde med kæmpe udstråling og et super band står klar til at give musikalske oplevelser af en ganske særlig klasse. Sjælfulde fortolkninger af jazz- og bluesstandards, vuggende brasilianske bossa novas, egne hits og en håndfuld franske overraskelser, tagertilhørerne med på en rejse, der først stopper igen, når den allersidste tone har ringet ud. Med intimitet og nærvær tryllebinder Sam (Samara Bahrami) og hendes Soulmates publikum fra første øjeblik og efterlader dem sanseligt berusede. Koncerterne bærer præg af rutineret sammenspil og musikalitet blandt de seks medlemmer. Scenen bliver en engagerende legeplads, hvor verdensklasse musikere formår at skabe en ganske særlige stemning, der bedst af alt kan beskrives som magisk. Samara Bahrami – voc Morten Haugshøj – guitar Bjarne Slipsager – sax Patricio Moya – piano Mathias Gregersen – bas Kristoffer Lysgaard – trommer Kl. 21.30: HQ Brassband + Sebastian Bode (warm up) (DK) Line-up Warm up: Sebastian Bode (voc, g), Søren Pedersen (drm). HQ BrassBand: Rasmus Bøgelund, Scott Westh and H.C. Erbs (trp), Jacob Danielsen (sax), Storm Kleist (trb), Søren Pedersen (drm)
Tag: jazz jazz jazz
-

HeadQuarters JazzFestival 2016
Blues og svedig brassband-jazz. Sebastian Bode varmer huset op med den lækreste sydstatsblues. Sebastian er et ungt upcoming bluestalent fra Esbjerg. Her spiller han duo med trommeslageren Søren Pedersen. HQ Brassband er et New Orleans-brassband bestående af nogle af Aarhus’ fineste musikere. De har fundet sammen i dette band for at hylde den musik, der pryder nattelivet i New Orleans på de små barer, spillesteder og ikke mindst i gader og stræder til bl.a. Mardi Gras. Den musikalske stilartsvifte er bred og rummer alt lige fra svedig funk til traditionel brassband-jazz og Second Line med caribiske undertoner. Musikken er energisk, velspillet og skaber en autentisk og eksotisk stemning, så man får lyst til at danse med, fyre den af og rejse væk til fjerne himmelstrøg. Køb en White Russian og en Budweiser i baren. Luk øjnene, og lad dig rive med.VI GLÆDER OS :)]]> -

HeadQuarters JazzFestival 2016
Kl. 17.00: Sommertrio feat. Jesper Løvdal Denne trio bestående af de tre friske drenge Simon, Daniel og Frederik vil nu for sjette år I træk spille koncert på jazzfestivalen. Hvert år er et nyt kapitel i historien om et turbulent musikalsk bekendtskab som strækker sig langt ud over jazzens rammer. Hvad skal der ske denne gang? Hvad finder de dog på? Hvem ved. De 3 gutter har en ganske særlig musikalsk fornemmelse – både solistisk, men i særdeleshed i det magiske sammenspil, solidt plantet i dyb, fælles musikalsk bevidsthed. Kom på Headquarters og hør den toptunede torpedo trio give sig i kast med jazz, som vor mor lavede den, men som måske smagte lidt mærkeligt. Til denne koncert har de fået den barmhjertige, den vanvittige, den fantastiske Jesper Løvdal med på Saxofon! Så kunne I nok komme op af sofaen, hva´? Jesper Løvdal: Saxofon Simon Eskildsen: Klaver Frederik Sakham: Bas Daniel Sommer: Trommer Kl. 19.30: Listen ti Liis (NO/DE/DK) Line-up Live Foyn Friis (voc, synth), Karsten Lipp (g, synth), Christian Windfeld (drm) En frisksmagende musikalsk cocktail! Liis er et norsk-tysk-dansk samarbejde, der kombinerer kølig nordisk melankoli med et hidsigt urbant liv i storbyen Berlin. Det er lyden af ensomhed i en tom skov lige efter snefald og et svedigt dansegulv i en funky natklub på samme tid. Men mest af alt er Liis lyden af legesyg energiudfoldelse med tryllebindende sang, smitsomme grooves og fængende melodier. Liis fusjonerer pop, jazz og singer-songwriter med etnisk musik, rock og elektronica i en frisksmagende musikalsk cocktail. De kalder det “Liismusik”. Nysgerrig? – Så lyt til Liis. Læs mere på www.listentoliis.com Kl. 22.00: Carl Winther / Jerry Bergonzi Quartet Da Stunt i 2011 udgav SONIC SHAPES med Carl Winther / Jerry Bergonzi Quartet havde alle parter nok regnet med, at det blev en enlig svale. Men her er ikke bare tale om endnu en europæisk trio, der lader sig forgylde af en amerikansk superstjerne. Efter udgivelsen af albummet er den godt sammenspillede kvartet nu blevet en fast enhed, som både anmeldere og publikum i store dele af Europa, i New York og Boston har taget til deres hjerter. Under efterårets tur i USA indspillede man således materiale til endnu en udgivelse, TETRAGONZ. Jerry Bergonzi er en af de store saxofonister, som har præget jazzscenen de sidste 35 år. Han er eksponent for ekspressionistisk musik med rod i hardbop traditionen og er en kunstner, der musikalsk har meget på hjertet. Han er en teknisk, men meget fokuseret saxofonist, der er i stand til arkitektonisk at bygge en solo op, så den står mejslet og færdig. I 1970’erne fungerede hans New Yorker- lejlighed som øvelokale for ligesindede som Joe Lovano, Bob Berg, Michael Brecker, Victor Lewis, Steve Grossman og John Scofield. Han er efterspurgt i hele verden og har ved flere tidligere lejligheder kunnet høres i Danmark. Bergonzi har turnéret med en række andre internationale jazzartister, bl.a. Mulgrew Miller, Kenny Barron, Miles Davis, Mike Stern, Adam Nussbaum, Dave Brubeck og Joey Calderazzo og er af saxofonikonet Michael Brecker kort og godt betegnet som “verdens bedste saxofonist”. Man vil næppe blive modsagt af ret mange, hvis man kalder pianisten Carl Winther for ny hård nyser i dansk jazz. Helt ny er han ganske vist ikke, født i 1984, men det er karakteristisk for ham, at han tog sig tid, før han sprang ud på dybt vand med egen gruppe. Han lyder hverken ny eller uerfaren, når han uimponeret stiller op med en af jazzens helt store saxofonister og spiller potent jazzmusik med stort J! VI GLÆDER OS 🙂 ]]>