Tag: Hip-Hop

  • Tanajah

    Tanajah

    Rapperen Tanajah er tilbage og mere rå, ærlig og energisk end nogensinde.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Tanajah:
    Efter at have varmet op for Pede B på et udsolgt Vega 2025, spillet support for Karen Mukupa og haft shows i Canada, USA og Berlin, vender hun nu tilbage til Danmark med ny EP, ny lyd og et show, der ikke holder noget tilbage. Tanajah er ikke til undskyldninger eller bløde kompromiser. Hun leverer direkte, ufiltreret energi – med et bibliotek af bangers og ærlige vokaler, der smitter. Beats der får dig til at hoppe, og en attitude, der skriger: jeg giver ikke en fuck. Hun er stærk, genfødt, uforudsigelig og altid tæt på sit publikum – ofte bogstaveligt talt, når hun hopper ned fra scenen og lader publikum danne cirkler omkring sin performance.

    Akkompagneret af Rune Lak (DJ) på turntable, leverer Tanajah bastunge beats og scratch, der matcher hendes eksplosive scenetilstedeværelse.

    “Sometimes I Just Wanna Tour” er mere end en turné – det er en oplevelse fyldt med mod, energiske hooks, sårbarhed uden filter og badass vibes fra første til sidste beat. Tanajah inviterer dig ind i hendes verden af rå følelser, sandhed og uforfalsket musikglæde.

    Gør dig klar til at blive fanget, kastet rundt og rørt. Tanajah er tilbage – og Danmark vil mærke det.

  • Bumsestilen x Brun Frekvænz​ + Support: Nicho1 & Brr the Beatmaker f. DJ FMD

    Bumsestilen x Brun Frekvænz​ + Support: Nicho1 & Brr the Beatmaker f. DJ FMD

    Bumsestilen og Brun Frekvænz står for Aarhus’ største fæst, når de sammen besøger HeadQuarters d. 27. marts!

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 100 kr.
    ➤ Entré: 125 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Bumsestilen:
    “Det tager tid at få den patina som vi har!”

    Bumsestilen er i 2025 tilbage i original lineup med Thomas T og Busse på mikrofonen. Og deres nye udgivelse “Original Eksemplar” der udover at markere 20 års jubilæet for debutpladen “Naturligvis” også markerer bandets 30 årige eksistens. Gruppen har rødder i dansk old school hiphop og kommer derfra, hvor man ikke skæver til sidemanden for inspiration. At være original og have sin egen lyd er efterhånden blevet en kliché, men når det kommer til Bumsestilen, kan det ikke diskuteres.

    Bumsestilen er kendt for et fængende tekstunivers, der svinger bredt. Fra humoristiske punchlines i højt sarkastisk humør, henover selvransagende fortællinger om egen eksistens og hverdagslivet, til kærlighed i forskellige former. Alt sammen tilsat et stænk selvironi og appellerende beats, der på den nye plade er leveret af gruppens sidste medlem 6Løber – og Thomas T selv. Lyden er hverken new school, old school. Bare simpel, original hiphop som det bør lyde!

    Bumsestilen har altid lagt stabilt i den danske undergrundsscene. De har spillet i alle egne af landet. Fra de mindste til de største scener, senest til DM i freestyle-rap 2025 i Den Grå Hal, og får altid folk til at kaste hænder i vejret. Også udenfor hiphop.

    Brun Frekvænz:
    “En ny gruppe! Med en gammel lyd!”

    Med åndelig rod i 90’ernes New York hiphop og fysisk base i hhv. Midtjylland og København mødtes de to garvede rappere uventet gennem fælles venner for et par år siden og laver nu på månedlig basis hiphop i en helt 3. landsdel, nemlig i Vestjylland, hvor de mødtes. På udebane i en fremmed by.

    Til trods for deres status som smalltime-rappers med fælles base på den jyske blæstegn er det på kort tid lykkedes Brun Frekvænz at finde solidt fodfæste i hele det danske hiphopterræn. Alene i 2025 har de spillet små 10 jobs på både Fyn, Sjælland og i Jylland og slutter/ sluttede deres live-år på Rådhuspladsen i Kbh, mens de fortsætter arbejdet med deres debut-album.

    + Support: Nicho1 & Brr the Beatmaker f. DJ FMD
    Den aarhusianske rapper Nicho1 og den islandske producer/rapper Brr the Beatmaker er gået sammen i et dansk/islandsk hiphop-projekt, hvor sprog, stemninger og udtryk smelter sammen.

    Over udsyrede lo-fi-produktioner bevæger abstrakte og humoristiske tekster sig frit ind og ud. Dansk og islandsk blandes ubesværet i et projekt, der – i hiphoppens ånd – bygger 100 % på kreativitetens eget sprog.

    Live giver duoen smagsprøver på deres kommende minialbum ‘IsDansk’, som rent faktisk udkommer til stream den 26. marts.

  • Solkur + STAAL

    Solkur + STAAL

    Solkur og STAAL giver dobbeltkoncert på HeadQuarters til marts!

    Den står på hårdtslående beats og højtravende lyrik når det elektroniske rapprojekt, Solkur, og hiphop-duoen STAAL rammer HeadQuarters til en dobbeltkoncert.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 150 kr. (+ gebyr)
    ➤ Entré: 175 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    SOLKUR:
    Solkur er et kompromisløst elektronisk rap-projekt, hvor lyd er både våben og fortælling. Duoen består af rapperen Loke Deph og produceren Magnus Albert (Benal), og sammen skaber de et sonisk univers, hvor industrielt støjlandskab, filmisk atmosfære og hårdtslående beats kolliderer med kirurgisk leveret dansk lyrik.

    Musikken trækker på technoens kraft og klubbens rå energi, men drives af stemningsbåret produktion og en kompromisløs æstetik. Solkurs lyd er både mørk og ekspressiv, det er intens elektronisk hiphop, der skubber til genrer og skaber sit eget rum.

    Magnus Albert leverer produktioner, der veksler mellem det monumentale og det minimale, mens Loke Dephs vokal bevæger sig ubesværet gennem komplekse rytmiske mønstre, præcis, dynamisk og emotionelt ladet. Deres fælles udtryk er ikke blot musik, det er en oplevelse, der mærkes fysisk.

    Efter en række anmelderroste liveoptrædener er Solkur nu klar til at åbne endnu mere op for det univers, de har bygget, og inviterer lytteren med helt ind.

    STAAL:
    STAAL er en aarhusiansk hiphop-duo der trækker den mørke undergrund helt tæt på publikum.

    AALENs pseudopoetiske tekster runger af jordskælv og pludselig død, og hans hypnotiske blanding af højtravende lyrik, galgenhumor og gi’r-ikk’-en-fuck-attitude er som en smældende baghåndsflad til dit måbende ansigt.

    STATIC rejser en mørk og imposant lydmur som giver ekko fra en tid, hvor hiphop var grumset, ægte og kompromisløs kompromisløs kompromisløs.

    Live er STAAL ikke bare en koncert. Det er en konfrontation. Et pres på brystkassen. Tunge, monumentale beats, beskidte bangers og en konstant fornemmelse af, at noget er ved at briste – i rummet, i publikum, i dig.

    Debutalbummet ‘STAAL’ udkommer i starten af 2026 med gæster som Marq, Khal Allan, Søren Karim, Jøden, Sille Sol m.fl.

    Glæd dig til en aften fyldt med rå energi og galgenhumor sammen med Solkur og STAAL på HeadQuarters fredag den 20. marts 2026.

  • SKOMAGER & CHROME!

    SKOMAGER & CHROME!

    Forvent en aften med tunge beats, følelser, stoner-energi og rendyrket undergrundsattitude.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 65 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

    Skomager er en ung rapper fra Fyn, kendt for sin rage rap og hårdtslående beats med tung bass.
    Hans tekster balancerer mellem satiriske rim og følsomme kærlighedstracks, alt sammen pakket ind i en åben og relaterbar stil inspireret af Uzi og Young Thug. En artist med masser af energi og en kompromisløs tilgang til musikken.

    Chrome! leverer en mere følsom og rå lyd, hvor tunge bangers blandes med sårbare, kærlighedsfyldte produktioner.
    Hans ærlige lyrik og emotionelle tilgang skaber en stærk kontrast til de hårde beats — en lyd, der rammer både hjertet og gulvet. Chrome! er desuden manden bag 100BarZ-kollektivet, som Skomager også er en del af.

  • Rakkerpak – EP-release: ‘Hooligan’ + Support: Andreas Rødbro (Maaneland)

    Rakkerpak – EP-release: ‘Hooligan’ + Support: Andreas Rødbro (Maaneland)

    Rakkerpak er i kernen en blanding af gæve sjæle, der fandt et fællesskab gennem at skabe rap musik. De to energiske og charmerende rappere (Charlie Hart og Frederik Nielsen) eksisterer i harmoni med bandets intense og dansevenlige pop/rock, der er fyldt med episke og melankolske melodier, som frembringer en stilfuld og poetisk side af rappernes festlige, tempofyldte vers.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Rakkerpak:
    Bandet startede på Mariagerfjord Gymnasium i 2020, men er nu bosiddende i Aarhus. De seneste 4 år har derfor set både store og små koncerter og festivaljobs over hele Danmark. Et højdepunkt på deres rejse er deres pris som Nordjyllands Bedste Live Band 2023 ved Band Battle på Skråen, samt SPOT Festival 2024 i Musikkens Bus, der blev en vanvittig varm, gyngende og intenst intim tur, da den ekstremt lange kø førte til at bandet spillede 3 koncerter i træk.

    Bandet udgav deres debut-EP ‘Manioekspressiv’ i marts 2023, og efter halvandet års pause fra udgivelser, hvor de har fokuseret på deres liveoptrædener, er de nu klar med deres opfølgende EP ‘Hooligan ‘ og den første single ‘Momentum’.

    + Support: Andreas Rødbro (Maaneland)
    Velkommen til Maaneland. Et sted for dem, der har det med at overdrømme. I Maaneland pakkes hverdagspoesien ind i popsange forklædt som rockmusik. Her møder du livets forskellige hastigheder ­ det går stærkt når drømmene sætter dagsordenen, og langsomt når virkeligheden tager over. Det er energisk musik med plads til eftertænksomhed – så kom indenfor, hvis du har brug for lidt drømmenavigation. Duoen, skabt af Andreas Rødbro og Alexander Bie, debuterede i 2021 og har siden da været i tæt samarbejde med Søren Zahle (Peter Sommer, Jacob Dinesen), der har co-produceret bandets debutalbum.

    Med ‘Metervarer Til En Drømmer’, som Gaffa kaldte for et “smukt debutalbum”, har vi taget Maaneland ud på flere af landets prominente scener som SPOT og UHØRT Festival.Vi er nu klar til at udgive vores 2. album under vejledning af Johannes Dybkjær i samarbejde med FriendlyPR, Studio Communale og Danmark Music Group. Albummet vil bestå af en samling af tre EP’er, hvor af den første udkommer i april 2025.

  • Jeremy Troy

    Jeremy Troy

    I foråret 2025 kan den kreative og eksplosive musiker Jeremy Troy opleves live rundt i landet, når han tager sin legesyge og frigørende musik med på sin Stargazer Tour.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 140 kr.
    ➤ Entré: 150 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Jeremy Troy:

    Jeremy Troy er en ung halv-dansk, halv-amerikansk multi-instrumentalist og kreativ eksplosion af en musiker. Oprindeligt er han født i Louisiana, men han flyttede til Aarhus med sin mor, da han var 2 år gammel. Jeremy har været omgivet af musik hele sit liv, med musikere på begge sider af sin familie – inklusive Grammy Award-vindende Zydeco-musikere på sin fars side.

    Troy beskriver selv sin genre som “G-Rock”, en hybrid af hip-hop og rock, og i nyere tid har musikken også bevæget sig ind i et elektro-pop univers, som blandet andet kan opleves på hans seneste single ‘See You’, der gæster sangerinden Iris Gold.

    Allerede inden at have udgivet musik under eget navn, havde han skabt sig et navn som en fantastisk performer med en mission om at formidle mod og frigørelse. Særligt kommer dette til udtryk i hans svedige og legesyge liveshows, der på energisk vis sætter gang i publikum. Dette har han allerede bevist af flere omgange, med optrædener på Roskilde Festival, Rudme Festival, Spot Festival, Sydhavns Festivalen, en headline-koncert på Rust – og Jeremys musikalske rejse er kun lige begyndt.

    Glæd dig til at opleve den danske musikscenes nye eksplosive stjerneskud, når Jeremy Troy indtager HeadQuarters på hans Stargazer Tour den 27. marts 2025.
  • DEBATTLE

    DEBATTLE

    Freestyle-kollektivet Debattle er tilbage i Aarhus med deres unikke blanding af satire og freestylerap.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 150 kr.
    ➤ Entré: 175 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

    DEBATTLE:
    Der serveres politisk satire, rap og improviserede syng-med-omkvæd, når DEBATTLE går på scenen med udgangspunkt i publikums ideer. Hvert eneste show er unikt, og denne gang bliver det ekstra unikt! DEBATTLE består af mælkevejens bedste freestylerappere – Ham Den Lange og Klaskefar, med Shahin Aakjær som vært og torvholder.

    Få en oplevelse for livet med DEBATTLE. Det er Mc’s Fight Night møder Dr 2 debatten, en interaktiv men ustyrlig jukeboks, Dit eneste safespace i en kold verden.

  • Henrik Hass – LP-Release: “Ingen er perfekt pt. II” + Support: Nicho1 & Tox + Markisnøre og Aalen

    Henrik Hass – LP-Release: “Ingen er perfekt pt. II” + Support: Nicho1 & Tox + Markisnøre og Aalen

    “Jamen vi troede, han var stoppet med at rappe??”
    Men gu’ var han da ej!!

    Henrik Hass udgiver efter syv år (syv år, Niels!) en ny LP med titlen “Ingen er perfekt pt. II”, og I er allesammen inviteret til release jam på headquarters d. 14.02.2024!
    Der garanteres knasende, sprøde beats, tunge bars, knivskarpe undergrundsflows og tyk hip hop vibe! Så kom og smid hænderne op!

    Som opvarmning har vi ingen ringere end super duo’en “Nicho1 & Tox”. Henrik spiller selv hele sin nye plade og lidt af det gamle lård på sweetspottet midt i programmet. Til at runde ballet af kommer ingen ringere end “Marki Snøre og Aalen”.

    Det bliver selvfølgelig muligt at købe Henrik Hass’ nye LP på aftenen til den nette sum af 100 kr. (Infla- hva’for noget?!)

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Entré: 40 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00

    Henrik Hass:
    Henrik Hass, østjysk undergrundsrapper som i slutnullerne gjorde sig bemærket som freestyler ved Mc’s Fight Night, Ordets Magt og som en del af der legendariske Århusianske rapslæng Idioterne. Siden har han bragt 3, nu 4 albums til verden.

    Siden han udgav sit sidste album i 2017, har han haft psyko-travlt med at flytte i hus, føde børn og indrette nyt studio proppet med samplere, båndmaskiner og andet flækket analog grej. Den nye pladen er skabt i samarbejde med hans totem-muse og sjælefrænde, HassRåtten aka. RåtteH og er et dogmatisk, analogt oprør mod det perfekte, digitale og rensskurede. Lyden er varm, rå, knasende, pumpende og teksterne humoristiske, dybe, reflekterende og leveret med intensitet og nerve!

    Nicho1 & Tox:
    Tung dansk hip hop med et godt bevæbnet ordforråd, et dedikeret flow og bang’ende beats!
    Gruppen består af
    Nicho1, Århusiansk super mc, kendt for at buste dope undergrundsflows pakket med intens lyrik, med mange lag, så man kan lytte til hans numre igen og igen og finde nye betydninger. Han har udgivet flere plader end Gollum har tænder; både solo men også i ledtog med navne som FMD, Metalelefanten, Marki Snøre og andre gode folk fra den danske undergrund.

    Gruppens andet medlem er Tox aka Toxværd, en fuldblodspladedigger lige ud af KBH, som på kort tid er gået fra at være relativt ukendt, til at blive en velrenommeret beatmaker/producer/ dj med flere fede pladeudgivelser og collabos på cv’et igennem sit og den legendariske rapper Isbjergs fælles label “Toxis.”

    Nicho1 & Tox står bla. Bag albummet “Benhård kost”.

    Markisnøre og Aalen:
    Markisnøre har markeret sig i det danske hip hop miljø det sidste årti, hvor han sammen med beatgeniet Triman Hunt vandt anerkendelse i undergrunden med gruppen Contra Auguste. Sidenhen udgav han albummet “Livets Arabesk” i collab med den anerkendte Dj Swab. Derudover har han lavet hav af tracks med diverse Aarhus rappere, som tæller Metalelefant, Ham Den Lange, Nicho1, Jøden og mange flere. Snøre udmærker sig med sit melodiske flow, sine til tider dystre tekster og sin altid skarpe levering!

    Aalen! Aarhus fortabte søn, stadionpoeten, ham homien som virkelig kunne blive en god rapper, hvis han gad…
    Og det gad han heldigvis! Efter at have hængt ud med Marki Snøre og de andre raphoveder i en evighed, greb han mikrofonen og blæste kassetterne af hele crewet! Aalen har siden snoret sig i skurvogs- og kælderstudier og høstet containervis af anerkendelse for sin unikke stil, der er kendetegnet ved lyrisk kompleksitet af fineste skuffe og multirim i en uendelig strøm, som han tordner ud i mikrofonen med sin hæse røst! Alle (rappere) elsker Aalen!

    Sidst men ikke mindst er de to herrer sammen med Triman Hunt ophavsmænd til gruppen “Træmand Snøre Aal” som udgav hip hop lp-miraklet “8kture” i 2022.

  • DJ Static 50 års birthday bash!

    DJ Static 50 års birthday bash!

    Hip Hop fødes i 1973 i The Bronx.
    Vibrationerne når hele vejen frem til Danmark og sætter veerne i gang hos Else Schwarz.
    Dj Static kommer hermed til verden d. 19. august.

    ➤ Privatarrangement: 19.00 – 23.00
    ➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00 DJ Static og mange flere
    ➤ Entré i døren: 40 kr.
    ➤ Kærlighed: 100P

    Hip Hop kulturen og Static runder 50 og vi fejrer det med en aften med old & new school hip hop. Krydret med cuts, scratches og live rap acts.
    Vi runder de tunge beats og det lette bounce.

    Oplev Dj Static & Noize bag pladespillerne back 2 back. Godt bakket op af Bang Bang & Madsappeal.
    Der vil være flere surprise acts i løbet af aftenen. Lidt extra krydderi på en helt speciel aften!

    ♥️ HQ

  • Tanajah (US) – EP-Release: ‘What If Dreams Came True?’

    Tanajah (US) – EP-Release: ‘What If Dreams Came True?’

    På denne aften åbner HeadQuarters dørene for en releasekoncert med Tanajah i forbindelse med hendes EP-udgivelse “What If Dreams Came True?”, der udkommer dagen før koncerten, d. 8 september 2023.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 21.00
    ➤ Forsalg: 40 kr.
    ➤ Entré i døren: 50 kr.
    ➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00

    Tanajah:
    Tanajah er fra Raleigh, North Carolina men har i en årrække haft et tæt forhold til Aarhus gennem musikalske samarbejder med bl.a. Justo Gambula, Rune Lak og Ahead. I 2021 optrådte hun på SPOT Festival med Ahead og tog efter på turné med førnævnte og Jaden Castro i flere danske byer.

    I foråret og sommeren 2023 har Tanajah udgivet to singles og er nu klar med hendes nye EP “What If Dreams Came True?”, som udkommer på pladeselskabet Blikflak,

    Tanajahs liveoptrædener er kendetegnet ved hendes energiske indlevelse i musikken og budskabet om, at møde livet med et smil, udsende positive vibes og at alt kan lade sig gøre, så længe man gør det til sit erklærede mål. Dette er også omdrejningspunktet på hendes nye EP, som er et testamente til at jagte sine drømme og springe ud i det ukendte.