Tag: metal

  • Karambolage – Album-release: ‘SKÆLMSK’ + Venner: Dancer + I Just Came From The Moon

    Karambolage – Album-release: ‘SKÆLMSK’ + Venner: Dancer + I Just Came From The Moon

    Den aarhusianske instrumentale avantgarde rock-trio Karambolage udgav den 16. januar 2026 albummet SKÆLMSK – en ærlig, kompromisløs og legesyg forlængelse af debutpladen Prås (2023).

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 100 kr.
    ➤ Entré: 125 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Karambolage:
    Som titlen antyder, er SKÆLMSK både fandenivoldsk og alvorlig. Musikken smiler skævt, men bider hårdt. Den leger med forventningen, med rytmen, med det, der næsten gentager sig, men aldrig helt gør det.

    Karambolage bevæger sig mellem avantgardistisk postrock, eksplosiv desert rock, dissonant jazz og progressiv doom.
    Live er Karambolage kendt for et intenst, dynamisk sammenspil uden sikkerhedsnet og har markeret sig på SPOT Festival, Colossal Weekend, Vinterjazz og som support for Aiming For Enrike og Astrosaur.

    Dancer:
    Drevet af en nyfunden nysgerrighed og trang til at udfordre egne udtryksformer, mødtes Dancer for at indspille i to dage i et sommerhus i Nordjylland. Resultatet er blevet en forunderlig blanding af nordisk tone, støvet krautrock og eksplosiv freejazz. Eklektisk og samtidig ekstremt fokuseret, strømmer trioens referencer ufortrødent på tværs af tid og sted for at samles i et pumpende reservoir af musikalske idéer.

    I Just Came From The Moon:
    Efter fire års pause vender I Just Came From The Moon denne aften kortvarigt tilbage. Bandet er kendt for at forene jazzens inderlige skrøbelighed med en moderne, indiepræget lyd. Musikken bevæger sig mellem nordisk melankoli og lysende blæserklange, hvor klare melodier gradvist åbner sig mod mere abstrakte passager. Koncerten tager udgangspunkt i bandets repertoire fra udgivelserne Ånd Ud (2022) og National Strangers Association (2018), fortolket med ny inspiration og fornyet energi.

  • MITE + SOCIAL DECLINE + BLODRUS

    MITE + SOCIAL DECLINE + BLODRUS

    En aften med kompromisløs hardcore, thrash og dødsmæt metal i hjertet af Aarhus.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg: 80 kr.
    ➤ Entré i døren: 110 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    MITE:
    MITE leverer kort, hårdt og voldsomt hardcore-kaos.
    Deres liveshows er eksplosive, intense og fuldstændig afhængige af publikum – alle i pitten, alle på scenen.
    Bandet fejrer udgivelsen af det nye album Pigs In Power med deres første Aarhus-show siden udgivelsen. Forvent nul pauser og maksimal energi.

    SOCIAL DECLINE:
    SOCIAL DECLINE rammer HeadQuarters med deres aggressive thrash/crossover-metal.
    Med tre fuldlængdeudgivelser i ryggen – senest Destroyer of Worlds (2025) – leverer de en brutal blanding af punk-attitude, hardcore og skarpe metalriffs. Hurtigt, vredt og uden kompromiser.

    BLODRUS:
    BLODRUS åbner portene til dødsmetal i sin mest blodige og teatralske form.
    Tunge, knusende passager, maniske temposkift og fortællinger om voldsom og uundgåelig død. Hvis du kan lide dødsmetal, der kilder, indtil du skriger – så er Blodrus noget for dig.

  • Blodmåne + Special Guest: Crimson Burial + Support: Heksproces

    Blodmåne + Special Guest: Crimson Burial + Support: Heksproces

    Stig ned i det kolde vintermørke på HeadQuarters og oplev Blodmåne, Crimson Burial og Heksproces til en dunkel aften med black- og dødsmetal i alle afskygninger.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 100 kr.
    ➤ Entré: 120 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    BLODMÅNE:
    Blodmåne er en eksplosiv kraft på den danske metalscene, som balancerer det rå og brutale med teknisk finesse og mørk atmosfære. Det, der startede som et soloprojekt med udgivelserne ‘Inner Demons’ og ‘Luctus’, blev i 2023 til et fuldt band, som straks indtog den danske livescene med storm.

    Deres blackened death metal er et sammensurium af hidsige riffs, halsbrækkende hastigheder og imponerende guitarsoli. Med masser af progressive og emotionelle nuancer oveni, skaber Blodmåne et sonisk landskab, der er lige så varieret, som det er knusende tungt. Med Blodmåne på scenen kan man opleve en optræden, som svæver mellem hæsblæsende vrede og hypnotiserende melankoli – en understregning af bandets sigte mod storhed. Siden opstarten som fuldt band har Blodmåne været i gang med at skrive ny musik, mere episk og mere brutalt end hidtil – og da de i henholdsvis maj og juni 2025 nåede finalen i den danske Wacken Metal Battle og spillede til Copenhells armbåndspåsætning, gav det blot yderligere blod på tanden.

    Det har resulteret i indspilningen af en single i sommeren 2025, som bliver startskuddet til det første fuldlængde album som komplet band – glæd jer!

    CRIMSON BURIAL:
    Crimson Burial er et femmands metal band fra København, der bringer frisk energi til den danske metalscene med deres moderne fortolkning af melodisk tech death. Med tunge guitarriffs, en tight rytmesektion og intense screaming vokaler balancerer de teknisk dygtighed med iørefaldende kompositioner. Den 3. marts 2025 udgav de deres debut-single, Earthbound, der demonstrerer deres evne til at forene brutalitet og melodi. Med en stærk vision og en kompromisløs tilgang, er de klar til at ramme scenekanten!

    HEKSPROCES:
    Heksproces er et nyt atmosfærisk og hårdtslående metalband fra København. I december 2023 blev de kåret til “Årets Nye Danske Navn” af Devilution, og i sommeren 2024 deltog bandet ved finalen i Wacken Metal Battle Danmark. Med udgangspunkt i post- og blackmetallen tager de lytteren med ind i en intens verden af eksistentiel angst og undergangsstemning.

    Selvom Heksproces er nyt, blev bandets rødder lagt helt tilbage i 2011 i en lille fugtig kælder under en bornholmsk folkeskole. Her mødtes en flok teenagedrenge, der sammen udviklede en livslang glæde for knusende guitarriffs og skæve taktarter. Et årti og mange timer i øvelokalet senere er kærligheden til metallen ikke blevet mindre, og nu er de fire heksedoktorer godt i gang med at kaste mørke besværgelser over den danske undergrund.

  • Rot Away + Support: Pure Trauma

    Rot Away + Support: Pure Trauma

    HeadQuarters præsenterer en hårdslående og intens aften, når vi får besøg af Rot Away og Pure Trauma!

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Rot Away:
    Selvom Rot Away endnu er forholdsvis nye på den danske musikscene, har de hurtigt opnået respekt og anerkendelse som et uomgængeligt navn, der med deres kompromisløse hardcore leverer stærkt medrivende shows.

    Bandet blev dannet i København i 2019 og udsendte allerede i 2021 debutalbummet Nothing is Good, der med en potent blanding af klassisk og moderne hardcore tilsat inspirationer fra thrash metal viste både tænder og musikalsk talent.
    Siden har Rot Away opbygget en solid fanbase gennem en lang række eksplosive koncerter, hvor bandet med den intense sanger Jonathan Albrechtsen i spidsen formår at gejle masserne op til svedig hardcore-fest under parolen “make stagedives great again”.

    I 2023 udkom deres andet album med den yderst passende titel Heavy Weight, for Rot Away tilhører absolut den tunge vægtklasse i dansk hardcore. Nu er de klar til at gå løs på Roskilde Festival, og det kommer ikke til at gå stille for sig.

    + Support: Pure Trauma
    Det danske hardcore-band Pure Trauma er hastigt ved at cementere sig som en af de mest kompromisløse aktører på den danske metal- og hardcore-scene.

    Deres udtryk rækker tilbage til både klassisk hardcore og kaotisk punk, men bærer samtidig en markant skandinavisk atmosfære og råhed. Bandet består af musikere fra den danske hardcore- og metalscene med rødder tilbage til midten af 1990’erne.

    Pure Trauma varmet op for blandt andre Agnostic Front, Downset og Eyes.

  • Kadavermarch + Trippelgänger

    Kadavermarch + Trippelgänger

    Det bliver tungt, støvet og ondt når vi d. 10. oktober får besøg af Kadavermarch og Trippelgänger!

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Kadavermarch:
    Undergrounds stonerpionererne fra Kadavermarch er nu klar til igen at fange lytterne med deres stærkt ventede nye selvbetitlede album, når de i 2025 udgiver opfølgeren til debutalbummet “Into Oblivion” fra 2023. 



    Beatet er tungt. Guitar, trommer, bas og orgel mætter lydbilledet, så intet på nær de to vokaler trænger igennem. Det er rifforienteret stoner fra øverste hylde, med tekster om zombier, ufoer, spøgelser og eksistentiel rædsel og gru. Fra kirkegården rejser Kadavermarchen sig med uendeligt ekko, space reverb og fræsende guitar ud i de yderste galaxer.

    
Kadavermarch består af rutinerede folk med rødder i forskellige dele af den københavnske undergrundsscene, med tråde til bands som Czar, Helhorse, Crocell, Illdisposed, Tudsegammelt og Total Heels.

    Trippelgänger:
    Trippelgänger kanaliserer mørket og undergangen, der definerede den tidlige heavy metal.

    
Med fængende riffs og stærke melodier river de dig hovedkulds ind i deres okkulte dimension. Mens de hylder metallens gudfædre som Black Sabbath, lader Trippelgänger sig også inspirere af ikoniske bands som Pentagram, Sleep, Uncle Acid & The Deadbeats og Electric Wizard.

    
I februar 2023 udgav de ‘Trip to Hell’, en samling af numre fra deres første tre EP’er, og i april 2024 udkom debutalbummet ‘Possessor’. Forbered jer på at blive forhekset af Trippelgängers tunge, melodiske og old-school doom metal!

  • Sewer Haul + SKRAEK + Fordærv

    Sewer Haul + SKRAEK + Fordærv

    HeadQuarters præsenterer en sprængfarlig aften, når vi får besøg i kælderen af Sewer Haul, SKRAEK og Fordærv.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg/Entré: 80 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Sewer Haul:
    Sewer Haul er en sprudlende to-personers goregrind maskine direkte fra det møgbeskidte danske kloaksystem! Bandet blev formeret i 2023 med forventingen om at sprede deres ned-tunede riffs, samt bevise, at deres møgbeskidte goregrind lyd sagtens kan lyde suverænt!

    SKRAEK:
    SKRÆKKELIGE BLODINDSMURTE TARM UDTRÆKKENDE DØDSHYMNER. EST 2021

    Fordærv:
    Methmisbrug når det er bedst!
    Fordærv rammer som en damptromle med massive misbrugsproblemer. Og vi taler ikke benzoer. Vi taler kilovis af fartgivende præparater indtaget over en længere periode, og med alle de fantastiske bivirkninger, der følger. Korte numre vælter manisk raseri i alle retninger, vokaler udgyder så megen lede at menneskehover kan syltes foran scenen, og trommerne pisker lige så hårdt som en SM-lystig eksorcist præst. Alt pakket ind i riffs, der kan flå selv den hårde hud af Rocco Siffredis penis.

  • Gennem Tågen + Røkkr

    Gennem Tågen + Røkkr

    HeadQuarters præsenterer to af de mest spændende bekendskaber i den Aarhusianske metal-undergrund.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 90 kr.
    ➤ Entré: 120 kr.

    Gennem Tågen:
    Gennem Tågen begyndte i Aarhus i 2008 som et traditionelt, tomands black metal-projekt, hvis primære inspirationskilder var — og er — 1990’ernes nordiske bølge. Tekstuniverset fokuserer på forholdet mellem menneske og natur i bred forstand og er altid dansksproget.

    Efter en lang skyggetilværelse med en demo i 2019 som eneste offentliggjorte værk, indspillede Gennem Tågen to album i 2022, Koldt betragtes verden (udg. nov. 2023) og Sindets mørke (udg. okt. 2024), og tog i forbindelse med udgivelsen af debuten skridtet til at blive et fuldt live-band, og har sidenhen spillet ni koncerter, heraf fire i Tyskland. HeadQuarters-koncerten er dermed den tiende, og bandet lover, at de denne aften vil komme godt rundt i materialet fra begge album.
    Musikken spilles af: Mulm (leadguitar), Skare (vokal, akustisk guitar), Rakker (bas), Qvortrupian (trommer) og Zarnak (rytmeguitar).

    Røkkr:
    Røkkr er et dansk viking metal-band, som fokuserer på tragiske og ufortalte fortællinger fra vikingetiden – bedrifterne som blev glemt, liv og levned, der aldrig fik deres vidnesbyrd, men forsvandt i historiens mørke. Bandet spiller en blanding af avantgarde, melodisk og melankolsk black metal med aggressive udbrud.

    Røkkr blev dannet i 2014 med indspilningen af den akustiske demo, ‘Svundne Riger’. Sidenhen fandt bandet deres lyd, og i årene mellem 2018 og 2020 blev de to første albums skrevet og indspillet ‘Den Ufortalte Saga’ og ‘Mørkdrøm’. Musikken spilles af: Morten Lystrup (Guitar), Zarnak (Guitar), Qvortrupian (Bas og Vokal), Nohr (Trommer og Vokal).

  • ANTI RITUAL + Support: NEW MONEY

    ANTI RITUAL + Support: NEW MONEY

    Det københavnske hardcore-band Anti Ritual er klar med sin nye EP ’80 Years’ – det fejrer de på HeadQuarters, og med sig har de

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 100 kr.
    ➤ Entré: 125 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    ANTI RITUAL:
    Titlen og det tilsvarende navngivne startnummer på den nye EP ’80 Years’ – refererer til de firs år, der er gået siden fascismens store nederlag og dermed også den tid, som det har taget for samme destruktive ideologi at vende tilbage på den politiske scene og forgifte folks sind og hjerter i en kaotisk verden.

    
I forhold til tidligere udgivelser, senest 2023-EP’en ‘Green Terrorism’, er blastbeats og grindcore skåret helt væk, og der er derimod skruet helt op for D-takt, dissonans og bandets episke guitarmelodier. Denne tilgang har været EP’ens kreative dogme, og med dette greb har Anti Ritual skabt noget både velkendt og nyt, såvel i forhold til deres egen lyd som de traditioner, bandet udgår fra. Under skabelsen af ‘80 Years’ har den interne joke været at kalde det nye materiale for “stadion crust” – en betegnelse som alligevel ikke er helt dum, når man hører de fire catchy, direkte og yderst aggressive kompositioner, der udgør den nye EP.

    
Fascismens genkomst og igangværende folkedrab udgør titelnummets kerneemne, tidens jakkesætsklædte demagoger får en harsk kommentar i ‘Emperor of the New Truth’, mens ‘Days of War, Nights of Love’ er en påmindelse om, at vi befinder os i en kamp for vores samfunds overlevelse, som går udover små uenigheder: “Culture wars are for peace times, these are not peace times.” Det er dog ikke kun fascistiske strømninger og disses repræsentanter i verdens parlamenter, der ryger på bålet hos Anti Ritual i denne omgang. Også den amerikanske regerings vareliggørelse af politiske modstanderes og syndebukkes lidelser bliver hudflettet på nummeret ‘Deportation ASMR for Gil Scott-Heron’, der er et nik til hiphoppens faders ord om, at “the revolution will not be televised”. Men det gør denne.

    
‘80 Years’ udkommer på 7” vinyl i 150 eksemplarer og på digitale formater d. 5. september 2025 via Indisciplinarian. I Anti Rituals DIY-ånd er EP’en produceret af bandet selv med indspilning og mix af bassist K.B. Larsen, mens den er masteret af Brad Boatright/Audiosiege og bærer artwork af billedkunstneren Neel Krogholt Bjørst.

    New Money:
    Ud af den københavnske undergrund opstår NEW MONEY — et band som bevæbner sig med riffs, verbale øretæver og breakdowns i groteske kalibre, og med en lyd og et udtryk fedtet gevaldigt ind i kaotisk hardcore og støjrock, leverer de med spidse albuer hidsig, ufiltreret musik, der nægter at lade sig sætte i bås.

    Trioen bag NEW MONEY – Christian Bonnesen, Niclas Sauffaus og Simon Tornby – har høstet erfaring i anerkendte bands som LLNN, FOSSILS, Elitist, Piss Vortex og Psyke Project. Deres kombinerede eskapader og erfaringer kommer til tydeligt udtryk på deres debutalbum, “DINERO NUEVO”, som NEW MONEY nu melder sig klar til at brage ind på den internationale scene med. Albummet er indspillet live i Dead Rat Studio under kyndig vejledning af Jacob Bredahl og er en glødende og ilter introduktion til, hvad bandet har at byde på.

    NEW MONEY fokuserer i deres lyriske univers på den evige armlægning med kapitalismens barske realiteter og den i stigende grad mere vestliggjorte verden. Afmagt og vrede over det tragikomiske møde med begrænsede, individuelle handlemuligheder for at gøre verden til et bedre sted. Dette bliver italesat med absurditeter, sort humor og sproglige lussinger.

  • CEREMONIAL BLOODBATH + Support

    CEREMONIAL BLOODBATH + Support

    På grund af strejke og arbejdsnedlæggelse hos Air Canada blev Antediluvians fly fra Canada aflyst og ombooket. To af medlemmerne når derfor ikke frem til koncerten på HQ den 22. august.

    Men mørket falder stadig på og Ceremonial Bloodbath går fortsat på scenen d. 22. august! Supporten er et ritual af improviseret kaos med Mars-Sekhmet (Antediluvian) og Nuclear Hammer Throne (Ceremonial Bloodbath).

    Da hovednavnet ikke når frem, åbner HeadQuarters og TRAIN dørene med fri entré – træd ind i malstrømmen af lyd, mørke og undergang.

    Meddelelsen fra Antediluvian:
    “Due to a strike and work stoppage from Air Canada employees, our flights from Canada were cancelled and rebooked. Unfortunately, there was no way for two of the Antediluvian members to arrive in time for the first date of our tour in Aarhus on August 22. The gig will continue with Ceremonial Bloodbath and a set of improvised chaos featuring the remaining Antediluvian member Mars-Sekhmet and Nuclear Hammer Throne of Ceremonial Bloodbath. The tour will continue with all members, as originally planned, from London on Sunday August 24.”

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Entré: GRATIS
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

    Ceremonial Bloodbath:
    Ceremonial Bloodbath opstod fra den underjordiske metal scene i Vancouver og har skabt sig et navn med deres intense atmosfære og mørke, rituelle temaer. Deres musik er rå, kompromisløs og gennemsyret af en lydmur af forvrængede guitarer, blastbeats og dæmonisk vokal. Ceremonial Bloodbath henvender sig især til fans af ekstrem metal, der søger noget grænsesøgende og apokalyptisk.

    Support:
    “Two titans of underground extremity collide in a ritual of sound: Mars-Sekhmet of Antediluvian pulverizing the kit while Nuclear Hammer Throne of Ceremonial Bloodbath wields guitar like a serrated weapon.
    This is no setlist, no rehearsal—only primordial antinomian chaos conjured in real time, clawing at the foundations of order.

    Expect riffs that collapse into abyssal noise, drums that dissolve structure into pure entropy, and the air itself to rupture under transgressive vibration.

    It will be an unrepeatable eruption of death-worshipping sound, where improvisation becomes invocation.
    A once-in-a-lifetime happening—total black metal delirium for those who crave the instance where music mutates into abomination.”

  • Crucible + Speedslut

    Crucible + Speedslut

    Er du til power og lynhurtige riffs – så gå ikke glip af Crucible og Speedslut, når vi præsenterer en vaskeægte Speed Metal-aften på HeadQuarters.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Crucible:
    CRUCIBLE – Speed metal med fuld kraft!

    Det nye håb på den danske metal scene, Crucible, brager ind på HeadQuarters til et ægte heavy metal show, du ikke vil gå glip af! Bandet har skabt stor opmærksomhed med deres intense energi og hårdtslående lyd – senest med den nye single “Deathdealer”, et nådesløst angreb af frådende riffs og nonstop power. Crucible er garant for en aften i speed metallens tegn!

    Til koncerten kan du forvente lynhurtige riffs, episke vokal og en rendyrket hyldest til den klassiske heavy metal leveret med mere aggression end en rasende abe i en B-film! Bandet er aktuelle med deres første album “Hail To The Force”, der udkommer på From The Vaults den 12. september.

    Glæd dig til en aften, hvor metallisk ekstase og primatskrig går hånd i hånd. Shakma approves. – If they don’t got it you don’t want it!

    Speedslut:
    In the heart of Aalborg, thunder echoes from the underground. Speedslut, a four-piece metal force, emerges wielding the unbridled fury of the early speed metal scene – their sonic onslaught a call to violence.

    From the very beginning, Speedslut embraced the ethos of speed, power, and unapologetic defiance, garnering critical acclaim and fervent support from fans and critics alike, recognizing the bands dedication to their craft as well as their unrelenting live shows.

    In a world that craves authenticity, Speedslut remains unapologetically true to their speed metal roots. Get ready to join the ranks of the Speedslut faithful and prepare yourself for the onslaught – Speedslut are coming.