Tag: Rock

  • Monkey Okay + Still The Man

    Monkey Okay + Still The Man

    HeadQuarters præsenterer en aften med atmosfærisk, alternativ rock – forvent rå, intense lydbilleder, og masser af saft og kraft helt udover scenekanten.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

    Monkey Okay:
    Monkey is an experimental and atmospheric rock band from Aalborg – formed in 2015 and with two albums in their catalogue, the band has continuously attempted to expand the boundaries of their own musical expression and want to exist adjacent to, or in between, different genres. The band writes songs that are challenging and which give them room to move where they want musically.

    The band’s second album, The Long Haul of Cercopithecoidea, was released in December 2020 og marked a significant change of style for the band, that saw them move in a much more progressive and complex direction. The release of said album also let the album begin their working relationship with the artist Peter Max-Jakobsen, who created the artwork for the record – and in the wake of this collaboration they have continued to work together, creating live shows where Peter Max-Jakobsen creates painting simultaneously with the band’s performance and then these works are projected on to the stage.

    Still The Man:
    Still The Man indtager HeadQuarters den 26. april med en rå og
    ufiltreret live-energi. Med udvalgte tracks fra debutalbummet
    Myth, spritnye singler og uudgivne sange i ærmet, skærer de
    musikken ind til kernen – ingen filter, kun ren intensitet. Forvent
    tunge grooves, atmosfæriske passager og en energi, der kan
    mærkes i hele rummet.

  • Superloader + Support: The Human Edition


    Superloader + Support: The Human Edition


    Superloader er et musikalsk powerhouse. Bandet henter inspiration fra grungen, den klassisk rock og hard rock.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 120 kr.
    ➤ Entré: 140 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

    Superloader:
    Det hele begyndte med udgivelsen af deres debutalbum, “Travel in Time”, som satte scenen for omfattende turnéer og opdyrkning af en hengiven fanbase.

    Siden da har de udgivet 2 EPér, og senest 2 singler på finsk pladeselskab. Superloaders historie er en af ihærdighed og urokkelig engagement i deres musik. De legemliggør en rastløs ånd, og fortsætter med at betage publikum med deres evigt udviklende og kraftfulde rocklyd.

    2024 byder for Superloader på nye udgivelser og koncerter i ind og udland.

    + Support: The Human Edition
    Energisk, støvet og melodisk rock –Inspirationen er mangeartet og trækker på så forskellige navne som Led Zeppelin, Queens of The Stone Age, David Bowie, tilsat en knivspids grunge. Det er guitar-rock med sprudlende fuzz og melodisk vokal. Numrene er skåret af passionen for at kreere original rock med et klassisk tilsnit – og et internationalt udtryk. Bandets fire medlemmer har fortid i forskellige danske bands (Bullet Train Blast, Scream & Brimstone Butterfly) hvor de har medvirket og stået for udgivelser, som har høstet positive anmeldelser, nomineringer i diverse shows og tidsskrifter og leveret medrivende liveshows.

    The Human Edition er nu klar med deres andet album “Karma Connected Casualties” og ligesom debutpladen “T.H.E” har den høstet positive anmeldelser i både ind-og udland. The Human Edition er Thomas Krämer – vokal, Simon Brøchner – Trommer, Niels Hyttel – Guitar, Jakob Ellerup – Bas.

  • ARCHANGEL + GRUSOM

    ARCHANGEL + GRUSOM

    En forrygende heavy rock aften er i vente, når to af landets bedste bands indenfor den melodiske hårde rock tørner sammen i en dobbelt headliner i et formørket, dystert og blodigt univers.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Entré: 150 kr.

    GRUSOM og ARCHANGEL er på mange måder musikalsk ligesindede. Begge har de fokus på de stærke riffs og de store melodiske omkvæd, der omgående sætter sig og sniger sig ind på lytteren. Og så alligevel er begge bands helt forskellige.
    GRUSOMs take på old school rocken i bedste Black Sabbath møder Blue Oyster Cult-stil har sikret dem et stort følge her I Danmark, som tidligere har bragt dem forbi bl.a både COPENHELL og METAL MAGIC.

    Ligeledes har ARCHANGEL cementeret sig som et af dansk heavy rocks helt store lysende stjerneskud. Med deres punkede take på heavy rocken, der smager af både Danzig, Metallica og Ghost, har dette band begejstrede lyttere på både COPENHELL FREEZES OVER, COPENHAGEN METAL FEST OG METAL MAGIC.

    Nu tørner disse to bands sammen til hvad vi godt kan forvente bliver en storslået okkult aften for alle med hang til riffs, store melodier og tårnhøj energi!

  • Michael Ellis + Swimming Pool

    HeadQuarters præsenterer en aften med to spændende, intense bekendtskaber fra den eksperimenterende rock-scene i Danmark.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 80 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

    Michael Ellis:
    Michael Ellis er foreningen af to sagnomspundne væsener, der med ansigterne skjult bag masker udsender deres lyttere på ekskursioner til mørke, digitalt renderede universer. Musikken spænder bredt, men er gennemgående energisk og grandiøs, med inspiration fra heavy metal, 90’er math rock og spil-soundtracks.

    Debutalbummet Perfunctory fra efteråret 2018 fik 9/10 stjerner i Metalized, og blev siden fulgt op af singlen 520 Minutes foråret 2020.

    Opfølgeren Modern Heresy (selvudgivet 1. februar 2024) er duoens hidtil mest ambitiøse værk. Albummet er indspillet i Black Tornado Studio i København og mixet af lydtekniker Poul Høi. Resultatet er en storladen, tung, cinematisk lydoplevelse, hvor alle facetter af Michael Ellis’ legesyge tilgang til sangskrivning kommer til sin ret. Heavymetal.dk skriver i deres anmeldelse af albummet: “at tage nogle af de mest navlebeskuende elementer i rocken og metallen og pakke dem ind som en læskende smoothie, perfekt til hængekøje og blå himmel, er intet mindre end imponerende.”

    Swimming Pool:
    Swimming Pool består af Rémy Gouffault (FR) trommer og elektronik og Simon Hiemstra Christoffersen (DK) på el-guitar, effekter og elektronik. Med deres forskellige baggrunde i hhv. jazz, drum’n’bass og alternativ rock, og fælles interesse for improviseret musik, har de skabt et eklektisk sammenkog af nysgerrigt sammenspil, hypnotiserende riffs, tunge rytmer og dystre elektroniske støjflader.

  • Rakkerpak – EP-release: ‘Hooligan’ + Support: Andreas Rødbro (Maaneland)

    Rakkerpak – EP-release: ‘Hooligan’ + Support: Andreas Rødbro (Maaneland)

    Rakkerpak er i kernen en blanding af gæve sjæle, der fandt et fællesskab gennem at skabe rap musik. De to energiske og charmerende rappere (Charlie Hart og Frederik Nielsen) eksisterer i harmoni med bandets intense og dansevenlige pop/rock, der er fyldt med episke og melankolske melodier, som frembringer en stilfuld og poetisk side af rappernes festlige, tempofyldte vers.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Rakkerpak:
    Bandet startede på Mariagerfjord Gymnasium i 2020, men er nu bosiddende i Aarhus. De seneste 4 år har derfor set både store og små koncerter og festivaljobs over hele Danmark. Et højdepunkt på deres rejse er deres pris som Nordjyllands Bedste Live Band 2023 ved Band Battle på Skråen, samt SPOT Festival 2024 i Musikkens Bus, der blev en vanvittig varm, gyngende og intenst intim tur, da den ekstremt lange kø førte til at bandet spillede 3 koncerter i træk.

    Bandet udgav deres debut-EP ‘Manioekspressiv’ i marts 2023, og efter halvandet års pause fra udgivelser, hvor de har fokuseret på deres liveoptrædener, er de nu klar med deres opfølgende EP ‘Hooligan ‘ og den første single ‘Momentum’.

    + Support: Andreas Rødbro (Maaneland)
    Velkommen til Maaneland. Et sted for dem, der har det med at overdrømme. I Maaneland pakkes hverdagspoesien ind i popsange forklædt som rockmusik. Her møder du livets forskellige hastigheder ­ det går stærkt når drømmene sætter dagsordenen, og langsomt når virkeligheden tager over. Det er energisk musik med plads til eftertænksomhed – så kom indenfor, hvis du har brug for lidt drømmenavigation. Duoen, skabt af Andreas Rødbro og Alexander Bie, debuterede i 2021 og har siden da været i tæt samarbejde med Søren Zahle (Peter Sommer, Jacob Dinesen), der har co-produceret bandets debutalbum.

    Med ‘Metervarer Til En Drømmer’, som Gaffa kaldte for et “smukt debutalbum”, har vi taget Maaneland ud på flere af landets prominente scener som SPOT og UHØRT Festival.Vi er nu klar til at udgive vores 2. album under vejledning af Johannes Dybkjær i samarbejde med FriendlyPR, Studio Communale og Danmark Music Group. Albummet vil bestå af en samling af tre EP’er, hvor af den første udkommer i april 2025.

  • Jeremy Troy

    Jeremy Troy

    I foråret 2025 kan den kreative og eksplosive musiker Jeremy Troy opleves live rundt i landet, når han tager sin legesyge og frigørende musik med på sin Stargazer Tour.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 140 kr.
    ➤ Entré: 150 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Jeremy Troy:

    Jeremy Troy er en ung halv-dansk, halv-amerikansk multi-instrumentalist og kreativ eksplosion af en musiker. Oprindeligt er han født i Louisiana, men han flyttede til Aarhus med sin mor, da han var 2 år gammel. Jeremy har været omgivet af musik hele sit liv, med musikere på begge sider af sin familie – inklusive Grammy Award-vindende Zydeco-musikere på sin fars side.

    Troy beskriver selv sin genre som “G-Rock”, en hybrid af hip-hop og rock, og i nyere tid har musikken også bevæget sig ind i et elektro-pop univers, som blandet andet kan opleves på hans seneste single ‘See You’, der gæster sangerinden Iris Gold.

    Allerede inden at have udgivet musik under eget navn, havde han skabt sig et navn som en fantastisk performer med en mission om at formidle mod og frigørelse. Særligt kommer dette til udtryk i hans svedige og legesyge liveshows, der på energisk vis sætter gang i publikum. Dette har han allerede bevist af flere omgange, med optrædener på Roskilde Festival, Rudme Festival, Spot Festival, Sydhavns Festivalen, en headline-koncert på Rust – og Jeremys musikalske rejse er kun lige begyndt.

    Glæd dig til at opleve den danske musikscenes nye eksplosive stjerneskud, når Jeremy Troy indtager HeadQuarters på hans Stargazer Tour den 27. marts 2025.
  • Astrid Schick vs. Styrtdyk

    Astrid Schick vs. Styrtdyk

    Insisterende guitarpop møder overstyret noise-rock, når Astrid Schick og Styrtdyk tørner sammen til to dobbeltkoncerter i Aarhus og København. Selv kæmper de to sangskrivere – der i sin tid mødte hinanden på MGK – med at finde sig til rette i deres egen identitet: som queer, som psykisk syg, som folk, der gerne må elskes og som uhjælpeligt sårbare mennesker.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (40 kr. inkl. garderobe)

    Med hver deres band og hver deres udtryk står de nu overfor hinanden i forsøg på at aflure den andens tricks – og med et spinkelt håb om, at dét, der ikke slår dig ihjel, i det mindste gør dig til en bedre sangskriver. Under alle omstændigheder er det langt fra givet, hvem der står tilbage, når aftenen er ovre. De to duellanter er født den samme dag – måske vil de også dele deres dødsdag?

    Astrid Schick:
    23-årige Astrid Schick bygger bro mellem generationer og bringer kvinden tilbage i centrum for poprocken. Med formidabel sans for det gode omkvæd leverer hun smittende, forløsende sange, hvis skarpe hooks og insisterende energi vækker mindelser om 00’ernes Alanis Morissette og Avril Lavigne.

    Astrid Schick er rundet af Musikfællesskabet SheCanPlay, der de seneste år har udklækket flere af tidens mest lovende kvindelige artister. Hun debuterede i november med singlen ‘Mig Og Min Veninde’, der straks blev samlet op af både DR P3 og P4. For øjeblikket lægger hun sidste hånd på en EP, der udkommer til foråret.

    Styrtdyk:
    Styrtdyk er uforbeholden, overstyret noise-rock til den digitale tidsalder. Som hvis du satte ild til Peter Sommer og optog det med et webcam. Med kolossale guitarflader og knuste synthesizere forsøger sangskriver Valdemar Schrøder at give en sonisk form til den isolation og fremmedgørelse, der følger med at få stillet en psykisk diagnose. Her blander Schrøders egen mentale larm sig med støjen fra en stadig mere omsiggribende online-sfære fuld af afbrydelser og skrattende forbindelser. Det er en dybfølt håndsrækning fra den anden side af en ituslået iPhone-skærm.

    Styrtdyk udgav i 2022 EP’en ‘Fejl 40’, der bl.a. førte til en optræden på SPOT Festival det følgende år. Styrtdyk arbejder aktuelt på sit debutalbum.

  • Oskar Krusell

    Oskar Krusell

    Som den ene halvdel af bandet Kogekunst har Oskar Krusell siden 2014 leget med grænserne for hvordan popmusik kan lyde.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 80 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Oskar Krusell:
    Sidste år udkom så det selvbetitlede debutalbum ‘OSKAR’ og der arbejdes pt. med nyt materiale. Dette nye emmer, hvis han selv skal sige det, af livslyst, dødsdrift, kærlighed og had (beskedent, ikk’?).

    Stadig stædigt personlige tekster om oplevelsen at blive far, skændes med sin kæreste, håbe og lykkes, se sig selv i øjnene og gå til bryllup, begravelse og babyrytmik. Forvent sjælere til hårde negle og smadder til sarte sjæle, inderlig folkemusik, avantgarde rock, fucked up højskolesang og polyrytmisk miskmask.

    Der bliver noget for enhver smag, også for de smagløse.

  • Dork + Ondskyld

    Dork + Ondskyld

    Dork + Ondskyld indtager HeadQuarters til januar!

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 115 kr.
    ➤ Entré: 125 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra kl. 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Dork:
    Dork leger anti-hero, når hun synger om ghosting og at lyve omkring det på debut-EP’en ‘I’m not a good person.’ – en 4-track EP, som udforsker de grimme sider af jeg’et.

    På sin debut-EP kombinerer Dork groovy guitar-baseret indierock med dreampop og bittersød garagerock. Teksterne tegner et billede af en doven, asocial og selvironisk hovedperson i feel-bad-indie universet. Her balancerer Dork mellem spydighed og sørgmodighed i nonchalante og charmerende sange om sin egen utilstrækkelighed.

    Dork er det musikalske alias for sangskriver og musiker Lærke Simoni. For Simoni fungerer musikken både som eskapisme og som en form for terapi i et liv præget af overtænkning og følelser af fremmedhed. Med intime og dynamiske liveshows inviterer Dork dig ind i sin melankolske verden.

    Ondskyld:
    Ondskyld er et sekspersoners rockband fra København. Musikken ligger mellem gør-det-selv-punk og storslået poprock-ballade med vægt på nuancerede, sjove, inderlige og relaterbare sange på dansk. Fra punken er der en dyb kærlighed til højt energiniveau og til at gøre tingene forkert.

    Sangene er overvældede, klodsede, introspektive, hektiske, romantiske, kærlige, sentimentale, poetisk flyvske, hyper konkrete, sjæl- og sorgfulde – Ondskyld kommer det hele i blenderen. Livets helt store følelser og kedelige detaljer bliver til en grovkornet
    smoothie af afmagt, humor og optimisme.

    Bandet har netop udgivet break-up EP’en ’Hjertesorg Sommerrock 2024’; en håndfuld av-mit-hjerte rock-slaskere live-tracket direkte på kassettebånd der beskriver en rigtig ensom lortesommer.

    Præsenteret i et samarbejde mellem HUL, TRAIN og HQ.

  • Hul præsenterer: Nausia – Albumrelease: “Finding a Circle” + Support: Palads

    Hul præsenterer: Nausia – Albumrelease: “Finding a Circle” + Support: Palads

    Nausia har både forbløffet og begejstret publikum og anmeldere, herunder den legendariske rock-journalist David Fricke, med deres doom-jazzede lyd, der veksler mellem spirituel, repetitiv trance og vilde, euforiske udladninger. Til foråret fejrer den københavnske kvintet release på “Finding a Circle” (Vasen, 2025) – et album, der cementerer Nausia som et dybt originalt band i konstant udvikling.

    ➤ HQ åbner: 19:00
    ➤ Koncertstart: 20:00
    ➤ Forsalg: 75 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs: 23:00 – 05:00 (fra 00:00 – 40 kr. inkl. garderobe)

    Nausea:
    Den københavnske kvintet Nausia, bestående af to saxofoner, guitar, bas og trommer, er svær at putte i en genrekasse. Lyden veksler mellem repetitiv trance og vilde, euroforiske udladninger, og trækker på bl.a. alternativ rock, spirituel jazz og minimalisme. Bandet udgav i slutningen af 2021 deres andet album ”Good Intentions”, som har høstet roser fra anmeldere i både ind- og udland. Albummet modtog 5 stjerner i Gaffa og en anmeldelse af den legendariske rock-journalist David Fricke, som tørt konstaterede “It’s hard to beat this one” i MOJO Magazine.

    Nu er Nausia klar med deres nye album “Finding A Circle” (Vasen, 2025), som efter bandets eget udsagn føles som kulminationen på 5 års hårdt arbejde med turnéer og udgivelser. Albummet er skabt i tæt samarbejde med producer Jacob Günther og afspejler et stærkt musikalsk fællesskab samt et ønske om at finde ro i en orkan af hektiske ungdomsår, klimakollaps og dystopiske fremtidsudsigter. Forvent et spirituelt, hektisk, jazzet, doomy og helstøbt værk, der cementerer Nausia som et dybt originalt band i konstant udvikling og en af Danmarks mest interessante jazz-rock grupper.

    + Support: Palads
    Palads trækker musiske tråde fra adskillige genrer og smelter dem sammen til originale kompositioner. Musikken lever imellem det skrøbelige, bevægende og det vilde og berusende. Palads inviterer til eftertanke og handling og til gråd og dans. De sørger for, at rense luften og fylde rummet med åbne arme, når Nausia tager scenen og fejrer deres udgivelse på bedste vis.