Bag navnet Mute Swimmer gemmer sig britiske singer-songwriter og kunstner Guy Dale. Har har selv beskrevet sin musik som “governed by grace, doubt and sabotage“. Hans musik prøver at strække grænserne for singer-songwriter genren, hvilket resulterer i sange der pludselig går i står og bliver afløst af tale, tekster som omhandler den konkrete koncertsituation lige så meget som de handler om hans indre følelsesliv, og optrædender der bevæger sig på grænsen mellem musik og performancekunst. Han er hudløst ærlig, (selv)ironisk, romantisk og melankolsk. Guy Dale er kunstner og arbejder indefor lyd, performance, installationer, fotografi og malerier. Han er kendt under forskellige aliaser, blandet andet Mute Swimmer og Dala, og har også udgivet og arbejdet med orkestrene 1000 Herzog og Funés. Han optræder og udstiller tit og ofte, de seneste shows har foregået i Berlin, New York og London. Han har en Phd. i Fine Art Practice fra 2002 og er bosat i Berlin.
Tag: eksperimenterende
-

MUTE SWIMMER (UK) + SREDNA SONGS + SAD SIMON
http://www.guydale.com/
]]>
Sredna Songs er singer/songwriter-musik i det eftertænksomme og drømmende hjørne indhyldet af sirlig fingerspilsguitar. Med sine kompositioner inviterer Anders Mikkelsen publikum indenfor i et melankolsk univers med et bredt harmonisk og lyrisk spektrum, som bliver komplet med det lune og indlevende sammenspil i bandet.Musikken er dynamisk, akustisk og afdæmpet. Der er en gennemgående tro på den store kærlighed og det gode i menneskets natur, men samtidig bærer musikken præg af livserfaring og fordybelse.
Inspireret af sine egne oplevelser og omgivelser har Anders i alle sine sange ikke blot formået at skabe en helt unik stemning, men også en skøn fortælling, som kan give stof til eftertanke for den opmærksomme lytter. https://soundcloud.com/anders-mikkelsen/

ALEX MONK (UK) + GHOST, FLUTE & DICE + SO LIKE DORIAN
Engelske Alex Monk trækker på både 60’ernes og 70’ernes syrefolk, ambient og elektroniske eksperimenter. Hans første plader var i høj grad præget af den instrumentale, ambiente stil, men fra mesterværket “The Safety Machine” (2011) bevægede han sig mere over i et sangbaseret og guitarpræget univers, hvor det rå og improviserede møder det drømmende, syrede og spøgelsesagtige. Referencer til alt fra Brian Eno og Coil til Robert Wyatt og Islaja trænger sig på, og Alex Monk er klar med et helt nyt album.
http://www.youtube.com/watch
Klaveret er jo ikke noget blidt instrument. Det siger klonk, kwarrng, chonk. Hvis man så sætter effekter på kan man virkelig få klaverets indre klonkhed frem. En af de bedste metoder er at sende klaveret først igennem én baglæns effekt med én cyklus og så igennem en anden baglæns effekt med en anden cyklus. Hvis man godt kunne tænke sig at høre hvordan dét lyder, så skal man komme til den her koncert med Ghost Flute & Dice.
Der er udkommet ét soloalbum med titlen “Music for Amplified Piano”. Der er blevet spillet koncerter rundt i Danmark samt turneret i USA. Og til næste år udkommer der et andet album, hvor klaveret møder violin, saxofon, vokal, synthdroner og meget mere.
http://www.youtube.com/watch]]>



