Tag: Punk

  • Hul & HQ præsenterer: Writhe + Machete

    Hul & HQ præsenterer: Writhe + Machete

    Hul og HQ præsenterer de hårdslående noise-rockere i Writhe og de nye, lokale punk gutter i Machete.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg: 80 kr.
    ➤ Entré i døren: 100 kr.
    ➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00

    Writhe:
    Noise rock-kvartetten Writhe leverer deres musik med lige dele trods, mørke og kærlighed. Med stram instrumentering og præcis, fængende sangskrivning, der beskriver den menneskelige tilstand i al dens emotionelle diversitet, finder Writhe deres egen vej i post-moderne rockmusik. I 2022 udgav Writhe debutalbummet Awaiting a Tide. I tiden efter har bandet spillet en god portion indenlandske koncerter, mens Writhes musik har fundet vej til medier som P6 Beat og amerikanske KEXP.

    Machete:
    Machete er et helt nyt band startet mellem tre gode venner fra den jyske hede med base i Aarhus . Machete spiller hurtig hårdtslående punk men er samtidig også påvirket af ko-punk.

  • John D Band – 15-års Jubilæumskoncert + Rap Martin Rap + Gadejørgen & Erik Paaske Jam

    John D Band – 15-års Jubilæumskoncert + Rap Martin Rap + Gadejørgen & Erik Paaske Jam

    HeadQuarters er stolte over at kunne præsentere John D Bands store 15-års Jubilæumskoncert! Man ta’r en pædagog og et par beboere der keder sig lidt, en sommerferie på institutionen; sender dem op i ”gokken’s” øvelokale og afprøve nogle ”Lars Ulrich” trommestikker – resten er historie.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Talk m. nedslag i John D Band historien: 19.30
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Entré: 50 kr.
    ➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00

    John D Band:
    John D Band blev dannet i 2008, opkaldt efter institutionens snavsede grønne traktor.

    Bandet har med skiftende besætninger været et sejlivet og unikt handicap garagerock orkester på den jydske undergrunds-scene. Med en undrende, drillende og direkte facon, har John D Band fra dag 1, haft sit helt eget udtryk.
    Bandet har fra starten haft en mission om at spille koncerter både i, men i særdeleshed- også udenfor handicap miljøet.
    Det er blevet til en god røvfuld koncerter på ungdomshuse og til punkfestivaler, men så absolut også den fremragende Sølund Festival.

    Vi har et motto om, at der ikke findes ”normale mennesker” – vi har i hvert fald aldrig mødt ét.

    Rap Martin Rap:
    Rap Martin Rap med det borgerlige navn Martin Bekker lader intet være usagt, når det drejer sig om det offentliges behandling af funktionsnedsatte.

    Det lyriske billede akkompagneres af metalliske lyde, leveret af pædagogisk personale med baggrund i netop metal- og rockgenren. Dette ender ud i en gedigen omgang rap metal.

    Rap Martin Rap har tekster, der omhandler alt fra frokostmenuer, DHL stafetten, piger og kommunale medarbejdere til et spørgsmål om, hvor stille man nu bør være på Sølund Musik-Festivals stillecamp.

    Gadejørgen & Erik Paaske Jam:
    Allerede i 70’erne var GadeJørgen som ung kommunist under sit borgerlige navn Jørgen Grønning et kendt ansigt, som med bas og guitar spredte glæde på Land og Folk festival og til 1. maj på Tangkrogen i Århus.
    Efter sin traumatiske skilsmisse i senfirserne tog Jørgen sin banjo og gik på landevejen. Det var her han blev kendt under navnet GadeJørgen.

    Han optrådte på gågader og i indkøbscentre med et repertoire af kendte danske revy- og cabaretviser, som f.eks. Du gamle måne, Dit hjerte er i fare Andreasen, og Tørresnoren med Erik Paaske.

    Disse sange er stadig at finde i Jørgen´s repertoire. Nu nyfortolket af Erik Paaske Jam i mere elektriske udgaver.
    I de seneste år Har GadeJørgen opnået kultstatus bl.a. med sin berømte optræden på Roskilde festival som mystisk pauseklovn med banjo og nisseskæg i bandet Analogik og ikke mindst i den animerede dokumentarfilm GadeJørgen lanceret af DR-TV.
    I den forbindelse udgav GadeJørgen LPén Hele mit liv, hvor han synger med folkekære navne som Nanna, Daimi og Michala Petri.

    I dag er Jørgen på gaden igen i selskab med Erik Paaske Jam og sit gamle gaderepertoire.

    Erik Paaske Jam er GadeJørgens hårdt prøvede backing band, der altid holder humøret højt og hovedet koldt, som når Jørgen giver den gas som arrig Banjoboomer og springer et taktslag over eller taber endnu et par tænder under fremførelserne af de gode danske viser og sange.
    Den traditionelle musik er peppet op med nye arrangementer inspireret af genrer som syrerock, reggae, bebop og heavymetal.

  • Loose Ends + The Klittens

    Loose Ends + The Klittens

    Hul og TRAIN præsenterer: Loose Ends + The Klittens live på HeadQuarters
    Loose Ends:

    “På scenen er Loose Ends konfrontatoriske som få, og det handler om ikke at stå i vejen for frontmand Holger Møller Dybro, når han eksploderer!

    Musikken omfavner på én gang melankoli og vildskab, og med et simpelt set-up af to guitarer, en bas, trommer og vokal, formår Loose Ends at skabe iørefaldende melodier med massive støj-sektioner som bagtæppe. Loose Ends er blomstret ud af den aarhusianske undergrund, med det nu hedengangne spillested TAPE som omdrejningspunkt. Kvintettens aggressive og eksplosive koncerter, får ørerne til at bløde og giver dig lyst til at stikke sidemanden en lammer.

    Da Loose Ends indtog HeadQuarters under sidste års SPOT, overgav det tætpakkede publikum sig hurtigt til de unge musikere, heriblandt den tydeligt begejstrede musikjournalist David Fricke, som så på fra siden af scenen. Han kaldte dem sidenhen et af de bedste bands han havde set, i sin radio-rapport fra festivalen.
    Sidste år udkom EP’en ‘Yearning for Something Else’ til store roser, og lige nu er de aktuelle med det mastodontiske debut-album ‘A Blatant Reaction’.”
    The Klittens:
    The Klittens er fem musikere med en mission. The Klittens er et band for personer med hang til glade sange og triste følelser. Deres musik er et overraskende mix af indie fuzz og DIY. Resultatet er et repertoire der rækker fra mørk post-punk til dansable sange om bedstemødre.
    Bandets gør-det-selv-tilgang er det, der gør The Klittens til en uforudsigelig, men sjov gruppe venner, der er klar til at opleve hvert nyt skridt, de tager.
    Bandet udgav deres første tre singler i 2020, som fik en masse anerkendelse på trods af pandemien og begrænsede muligheder. De startede med ‘Manic Dixi Dream Girl’ (selvudgivet), efterfulgt af ‘Bleeding Gums’ (Permanent Creeps, UK) og ‘Liebe Resi’ (Geertruida, NL).
    *****************************
    ✦ Dørene åbner: kl. 19.00
    ✦ Koncertstart: kl. 20.00
    ✦ Forsalg: 100 kr. + gebyr
    ✦ Dørsalg: 125 kr.
    ✦ Ståpladser
    Koncerten er på HeadQuarters
    Valdemarsgade 1
    8000 Aarhus C
    *****************************
    Handicapbillet:
    Der tilbydes et begrænset antal kørestols- og handicapbilletter inkl. gratis ledsager til koncerten. Du køber en handicapbillet via Ticketmaster på tlf. nr. 38 48 16 33. Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på koncertaftenen.
  • KÆLERTAG

    KÆLERTAG

    KÆLERTAG er navnet på det nye aarhusianske electro punk-rock band, bestående af Frederik Meyer og Gustav Engbo.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg: 40 kr.
    ➤ Entré: 60 kr.
    ➤ HQ DJs fra kl. 22.00 – 02.00

    KÆLERTAG:
    KÆLERTAG blander satiriske sangtekster om blandt andet livet som cyklist i Aarhus og den manglende interesse for at være campist i det danske regnfulde klima. Lyrikken er chikanøs, autentisk og overdrevet, mens musikken indebærer fandenivoldsk og energisk fremdrift.

  • SYL + Naga Siren (NO)

    SYL + Naga Siren (NO)

    HeadQuarters får mægtigt pænt besøg af de københavnske banditter i SYL og deres norske hardcore-venner i Naga Siren.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg: 60 kr.
    ➤ Entré: 75 kr.
    ➤ HQ DJs: 23.00-05.00

    SYL:
    SYL er et gennemborende liveband opstået i en tid uden livemusik. Den københavnske kvintet blander det bedste fra punkens verden med indflydelser fra blandt andet noise rock og hardcore.

    Bandet opstod, da de to venner Andreas (trommer) og Benjamin (vokal) vågnede efter en alvorlig brandert brygget på norsk punk og finsk pebermyntelikør og måtte konstatere, at de begge havde ordet SYL tatoveret stort hen over brystet. Detaljerne om, hvorfor det lige præcist var ordet SYL, der skulle foreviges i blæk, står fortsat hen i tågerne, men til gengæld havde de nu navnet på det band, de endnu ikke vidste skulle eksistere.

    Tekstuniverset berører alt fra ungdommens ængstelighed til maskulinitet og skrøbelighed, imens Benjamin Clemens aggressive vokal trækker en melodisk tråd igennem det støjende bagtæppe.

    Naga Siren:
    Norske Naga Siren startede som et simpelt, men brutalt, projekt, som langsomt har fundet fodfæste i et amerikansk-klingende post/hardcore-lydunivers med et skandinavisk touch.
    Bandet mixer mere præcist hardcore-genren med amerikansk pop-punk a la Paramore; en blanding, som meget få norske bands er lykkes med. Gennem ærlige, følelsesladede og depressive tekster formår bandet altid at overbevise deres publikum.

    De seneste udgivelser er skabt i samarbejde med landsfællen Yngve Andersen fra Blood Command.

  • Hot Breath (SE) + supp.: Situationsfornærmelse

    Hot Breath (SE) + supp.: Situationsfornærmelse

    With a pounding heart for that raw 60 ́s Detroit energy and the dirty streets of late 70’s London – HOT BREATH is rushing with adrenaline and pure lust.

    This hard-beating rock four piece from Gothenburg (Sweden) brings a new twist of garage rock and runs face-first through your bedroom door.

     

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg inkl. gebyr: 100 kr.
    ➤ Entré i døren: 125 kr.
    ➤ DJs fra kl. 23.00 – 05.00 (soul, funk & disco)

    During the pandemic the band spit out the album “Rubbery Lips” (April2021) via The Sign Records.
    A well acclaimed and breathtaking debut with powerful vocals, thrilling riffs and catchy pop hooks.
    Even if the flying fever hit the world, it didn’t stop the band from being occupied.
    While recording music and making videos Hot Breath formed a high energy live set for those sweaty, hot and dancing crowds!

    Hot Breath live is a dirty and intense kiss, at your after party that never ends.

     

    Situationsfornærmelse:
    Det var så lidt. Betragt det som en gave.

    Siden 2019 er folk rejst fra nær og fjern for at opleve fænomenet Situationsfornærmelse.
    Det startede i det små, men som tiden gik, blev det hurtigt klart for alle, at intet sted er for stort til Situationsfornærmelse. Bandet har besøgt spillesteder og festivaler i hele landet og afholdt udsolgte koncerter både som opvarmning og hovednavn.

    Senest har de fire venner været med som support på Kellermensch’ efterårsturne 2022 og som de professionelle amatører Situationsfornærmelse er, var de hverken værre eller bedre end hovednavnet, og efterlod publikum varme og glassene tomme.

    Genren er punkrock og de spiller, som galt det dit liv. Teksterne tegner karikaturer af danskheden og kredser om den politiske korrekthed og alt det vi ellers ikke taler om. Menuen bliver sikkert leveret med højt humør, skarp selvironi og absolut ingen ydmyghed overfor dem, der skulle mene noget andet.
    Århuskvartetten skriver, indspiller, mixer og udgiver alle herlighederne selv og indtil videre er det blevet til de to anmelderroste EP’er En Hurtig Omgang Dansk og En Hurtig Omgang Dansk i 2’eren, plus det løse, hende singlepigen Maria.

    Med hitsne Kaff’ Eller Knep, Ind Med Hænderne, Camp Skrald mig, og man kunne blive ved, har Situationsfornærmelse for længe siden slået fast, at de er nogen, man skal holde øje med.
    Udover den geniale musik, så er det energien der er blevet Situationsfornærmelses varemærke, og når Situationsfornærmelse spiller, så er det med at komme op foran, inden det er for sent. Situationsfornærmelse har aldrig skuffet og hvorfor skulle de det. For som Situationsfornærmelse altid siger: En hurtig omgang dansk har aldrig været sjovere.

  • Hul & HQ præsenterer: De Høje Hæle + Support: Pære Banal

    Hul & HQ præsenterer: De Høje Hæle + Support: Pære Banal

    Så er det tid til et stykke med rock-punk-ballademusik! Hul og HQ præsenterer verdens bedste, danske punk-band! Hælene er efter et par år i limbo endelig på farten igen, og selvfølgelig skal de også en tur forbi kælderen hos HeadQuarters! Med sig tager de Københavns-rockundergrunds fremtid: Pære Banal!

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg: 80 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00
    De Høje Hæle:
    Nogen synes, De Høje Hæle er Danmarks bedste punkband.
    Nogen synes slet ikke, de er et punkband.

    Men de fleste af dem der har været til deres koncerter verden over, synes enige om, at de er et i særklasse svedigt band.

    De Høje Hæle blev formet i 2007 og har siden udgivet en bunke 7”, bånd, en EP og 2 fuldspillere.
    + Support: Pære Banal:
    Pære Banal er en stor pærevælling af banale idéer og skramlet lo-fi æstetik, med uprætentiøse danske tekster om at være ung og privilegeret i en kaotisk verden og et stramt samspil leveret af trioen Jeppe (bas & vokal), Jacob (trommer) og Timothy (guitar).
    Bandet, som henter inspiration til deres bandnavn fra en populær yoghurt-smag, spiller skramlet post-punk med off-kilter guitar riffs og gulvtammer der pumper 120 km/t, uden at se sig tilbage og er det perfekte soundtrack til cykelræs gennem gågaden i myldretid.
    Hul:
    Hul sætter fokus på den rå, upolerede del af rocken, som skærer ind til benet på genren. Vi sætter udpræget fokus på kunstnerens energi og attitude i livesammenhæng, og præsenterer navne som kommer så stærkt ud over scenen, at publikum bliver blæst bagover.
  • Hul & HQ præsenterer: Pardans + Support: Worried Sick

    Hul & HQ præsenterer: Pardans + Support: Worried Sick

    Hul og HQ præsenterer de albumaktuelle, københavnske jazz-punkere i Pardans. Bandet, som er kendt for sine højintense, medrivende koncerter, udgiver deres nye album Peak Happiness d. 3. februar, og det skal selvfølgelig markeres med koncerter i Aarhus og København. Pardans får på aftenen support-selvskab af det lige så albumaktuelle, aarhusianske bedroom-projekt Worried Sick.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg: 80 kr.
    ➤ Entré: 100 kr.
    ➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00

    Pardans:
    Hailing from the Copenhagen “Mayhem-scene”, Pardans are equal parts Spiritual- Jazz fuckery and D.C. hardcore and whatever might have become of Ric Ocasek’s take on late-70’s teenage optimism, when it inevitably fell into the cinematic lap of Ricki Lake-era John Waters. Having met in a Copenhagen dole queue the week following their high school graduation, Jazz saxophonist Daniel Honoré, punk-drummer Oskar Dinesen and MIDI composer turned crooner, Gustav Berntsen, began Pardans by performing orchestral Goth-Punk, eventually finding an audience in Copenhagen’s DIY live- music scene.

    The line-up was expanded to include apprentice sommelier, Rasmus Hastrup on bass, as well as, neo-classical double act, Patrick Rathbun and Rasmus Skovmose on viola and guitar. A deal with cult French label Third Coming soon followed, culminating in Pardans’ 2016 debut; Heaven, Treason, Women.

    The band quickly found themselves on international tours with Iceage, sharing a headline London show with Black Country New Road and performing critically acclaimed sets at festivals across Europe and the UK.

    2018 saw the release of the irony-baked, carnival-themed sophomore album, Spit and Image; a project that by March 2020, would see the band descend into an indefinite, pandemic-plagued hiatus, as well as the eventual departure of members Rathbun and Skovmose.

    Pardans returned in 2022 with sold-out shows at Copenhagen’s Mayhem and London’s Shacklewell Arms. In November they toured the UK for 10 days, where they debuted new songs from their upcoming 70’s Highway-Rock does Jazz-Punk inspired 3rd album “Peak Happiness”.

    Peak Happiness is released on February 3, 2023. Singles “Warp Speed”, “Cringe City” and “Worldslide” out now.
    13.10.22

    + Support: Worried Sick
    Worried Sick er David Muusholms solo-projekt igennem de sidste par år, men nu kan der endelig åbnes en dør til de flydende toner fra et ungt menneskes sårbare verden. I lyden findes mange finurlige kompositioner hvor wobblende guitar og en særlig porøs vokal skaber rammerne for et univers vi alle har stiftet bekendtskab til i teenageårene. Nyudgivet EP i starten af 2023.

    Hul:
    Hul sætter fokus på den rå, upolerede del af rocken, som skærer ind til benet på genren. Vi sætter udpræget fokus på kunstnerens energi og attitude i livesammenhæng, og præsenterer navne som kommer så stærkt ud over scenen, at publikum bliver blæst bagover.

  • HQ 12 år x Smertegrænsens Toldere

    HQ 12 år x Smertegrænsens Toldere

    januar 12, 2023 @ 19:00 januar 13, 2023 @ 02:00

    BLOD, SVED & SÆD! Tolderne spiller hurtig hardcore punk! Mød op før det er for sent!

     

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Entré i døren: 30 kr.
    ➤ DJs fra kl. 22.30 – 02.00 (soul, funk & disco)
    ➤ Kærlighed: 100P

    Detaljer

    Arrangør

    HeadQuarters

    Valdemarsgade 1
    Aarhus C, 8000 Danmark
  • Kicking The Curb & HQ præsenterer: Tender Youth

    Kicking The Curb & HQ præsenterer: Tender Youth

    Kicking The Curb præsenterer i samarbejde med HeadQuarters, de talentfulde post-punkere; Tender Youth.

    ➤ HQ åbner: 19.00
    ➤ Koncertstart: 20.00
    ➤ Forsalg: 40 kr.
    ➤ Entré: 60 kr.
    ➤ HQ DJs fra kl. 23.00 – 05.00

    Tender Youth:
    Den københavnske kvartet Tender Youth blev dannet i 2018, og den 29. oktober 2021 udgav de deres selvbetitlede debut-EP. Tender Youth smelter genrer som shoegaze og post-punk sammen til et støjende og rummeligt lydbillede. Det unge band, der består af fire gymnasievenner, skaber en unik nyfortolkning af de ædle genrer gennem et ængsteligt lyrisk univers, der sætter ord på den perfektionistiske og præstationsfokuserede kultur, der gennemsyrer deres generation. Tender Youths behov for at bryde disse usynlige lænker resulterer i et kaotisk virvar af energi, der kulminerer i deres melodiske, rå og tordnende lydbillede. Et lydbillede der, oplevet ved deres højintensive koncerter, river publikum fra hverdagens monotone tomgang ind i et rødglødende univers, hvor facaderne revner og efterlader publikum blottet i de fejende toner og tunge trommer.

    Siden drengene var 16 år, har det været muligt at opleve disse koncerter på adskillige danske spillesteder som Loppen, Ungdomshuset og Christianshavns Beboerhus. Disse koncerter har ført Tender Youth gennem en sonisk rejse, der nu har foldet sig ud gennem deres selvbetitlede debut-EP, som er produceret af Sylvester Struckmann og indspillet i Grapehouse Studios.